Plan for 450 nye boliger i Aarhus V

En privat jordbesidder præsenterer nu et projekt i Årslev uden for Aarhus, lige hvor E45 mødes med Silkeborgmotorvejen.
Projektet med de 450 boliger er udformet som en cirkel. Visualisering: Laban Arkitekter.
Projektet med de 450 boliger er udformet som en cirkel. Visualisering: Laban Arkitekter.

En stor jordbesidder i Aarhus V har planer om at omdanne et stykke landbrugsjord til en helt ny lille bydel med 450 boliger.

Området ligger i Årslev, lige ved det store motorvejskryds vest for den østjyske storby. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Laban Arkitekter har tegnet projektet, der er udformet som en cirkel med en cocktail af parcelhuse, rækkehuse og etagebyggeri i op til fem etagers højde.

Ikke den bedste adresse

Jordbesidderen, Hardy Rosborg Mogensen, kalder projektet for Det Nye Aarhus Vest, og bebyggelsen får – hvis den altså bliver til noget – udsigt ud over Årslev Engsø.

– Det ligger min far meget på sinde, at vi taler om kvalitetsbyggeri. Vi kan lige så godt være ærlige og erkende, at 8220 ikke er Jordens bedste postadresse med ballade og bøvl. Men det vil vi gøre op med, siger jordbesidderens søn, Arno Rosborg Mogensen – som også er med i projektet – til avisen.

Relateret indhold