Arup henter profil hos Rambøll: ”En international kapacitet”

Ny leder for Arups globale energiforretning kommer med 24 års ledelseserfaring fra Rambøll.
John Ammentorp kommer fra en stilling som global leder af Rambølls division ’Industry and Infrastructure Facilities’.

Rådgivningsvirksomheden Arup har ansat en ny leder for sin globale energiforretning.

Han hedder John Ammentorp og kommer med 24 års ledelseserfaring fra Rambøll, senest fra stillingen som global leder af Rambølls division ’Industry and Infrastructure Facilities’.

Læs også

Rambøll siger farvel til to topdirektører

– Jeg er utrolig glad for, at vi kan byde en international kapacitet som John Ammentorp velkommen til Arup, siger Arups direktør for global forretning og markeder, Richard de Cani, og fortsætter:

– Med sin omfattende erfaring fra Norden, Europa og resten af verden vil han spille en central rolle i at styrke og videreudvikle Arups rådgivning inden for energi til kunder verden over.

Arup sigter mod at fordoble sin energiforretning i løbet af de næste fire år.

Læs også

Rådgiver sætter tidl. Arkitema-direktør i front for bestyrelsen

Ligeledes har Arup en målsætning om, at energi bliver et af Arups fem største forretningsområder målt på omsætning inden 2030.

Relateret indhold