Privathospitalet havde under 300 ppm kuldioxid i luften
Det er en udbredt antagelse, at mængden af kuldioxid (CO2) i luften ikke kan være lavere end de godt 400 ppm, der er i frisk udeluft. Men inde i bygninger af beton, kan luften faktisk indeholde langt mindre kuldioxid. Det er både muligt og sandsynligt – og derfor er det vigtigt, at de sensorer, der styrer ventilationen, kan håndtere lavt kuldioxid-indhold.
Meget lidt kuldioxid i luften?
Mølholm Privathospital troede, de havde et problem. De Belimo rumsensorer, der var blevet installeret, viste, at luften i nogle rum indeholdt mindre end 300 ppm kuldioxid. Og det strider mod den udbredte tro på at kuldioxid-indholdet ikke kan være så langt under niveauet i den friske luft udenfor. 400 ppm kuldioxid anses ofte for at være minimum.
Målingerne var pålidelige
For at kontrollere de lave målinger installerede Belimo en avanceret luftkvalitetslogger, som registrerede niveauet af kuldioxid i de samme rum på Mølholm Privathospital som rumsensorerne. Resultatet var entydigt. Luftkvalitetsloggeren viste klart, at Belimos rumsensorer leverede pålidelige målinger inden for tolerancen. Der var nemlig mindre kuldioxid i rummene end udenfor på grund af karbonatisering.
Beton trækker kuldioxid ud af luften
Karbonatisering er en naturlig, kemisk proces i beton. Betonen indeholder calciumhydroxid, som reagerer med kuldioxid fra luften, og danner calciumkarbonat og vand. Dermed forsvinder kuldioxiden fra luften. Jo nyere betonen er, jo mere karbonatiserer den. Jo større eksponeret betonoverflade der er, og jo mere porøs betonen er, desto større karbonatisering.
Ubenyttede rum får lavt indhold af kuldioxid
Så længe der er aktivitet i rummene, giver karbonatiseringen ikke mærkbart svind af kuldioxid. Mennesker udånder kuldioxid, og der kommer også kuldioxid ind ved ventilation. Men hvis et rum står ubenyttet og uventileret, så der ikke tilføres kuldioxid i en periode, vil karbonatiseringen sænke mængden af kuldioxid i luften. F.eks. på skoler og kontorer, der står tomme og uventilerede i weekender og ferier. Her kan indholdet af kuldioxid komme langt under det naturlige indhold i frisk luft. Det er sandsynligvis derfor, Belimos rumpaneler registrerede lave mængder kuldioxid i nogle rum på Mølholm Privathospital.
Sensorer med ABC-logik fejlkalibrerer sig selv
Lavt indhold af kuldioxid udgør en risiko, hvis de sensorer, der er installeret, er udstyret med Automatic Background Calibration (ABC-logik). Det betyder, at disse sensorer justerer deres målinger ud fra en forventning om, at omkring 400 ppm er det mindst mulige. Hvis målingen viser kuldioxid-indhold på 200 ppm, vil sensoren automatisk rekalibrere, så målingen bliver 400 ppm – og alle målinger dermed er ca. 200 ppm for høje.
Da mængden af kuldioxid bruges som parameter for luftkvaliteten, kommer ventilationsanlægget på overarbejde, når der igen er aktivitet i rummet efter ferien. Forhøjede målinger vil kræve unødigt meget ventilation – og dermed unødigt stort energiforbrug.
Pålidelige sensorer fra Belimo
Belimos sensorer har ikke ABC-logik, men er kalibreret og testet fra fabrikken. De har en indbygget kontrol, der tilpasser sensoren, hvis den optiske sensor efter nogle år er svækket af smuds eller andet. Det sikrer pålidelige målinger i mange år. Og der er da også fem års garanti på Belimos sensorer.
Læs mere om Karbonatisering – og hvordan det gav lavt CO2-indhold på både Mølholm Privathospitial og en skole i Kassel, Tyskland – på Belimo.dk/karbonatisering
