Store aktører støtter op om ny festival for unge i byggeriet

Realdania, Færchfonden og Grundejernes Investeringsfond tilslutter sig Aftryk Festival, som er Danmarks første fagfestival for elever og studerende på tværs af byggeriets uddannelser.
Med de tre nye partnere samt arrangøren Kirkbi støtter en bred kreds af aktører med forankring i både byggeri og uddannelse nu styrkelsen af at samarbejde på tværs.

Byggeriet er afhængigt af tæt samarbejde mellem håndværkere, konstruktører, arkitekter og ingeniører.

Alligevel uddannes faggrupperne fortsat i høj grad hver for sig, og ifølge initiativtagerne bag Aftryk Festival svækker det både innovation og den grønne omstilling.

Læs også

Håndværkerne arbejder mest, men er stadig blandt de lavest lønnede

Realdania, Færchfonden og Grundejernes Investeringsfond sig nu bag festivalen, der afholdes for første gang den 29. september 2026 i Travbyen i Billund:

– Vi kommer ikke i mål med byggeriets grønne omstilling uden de unge mennesker, der nu og i fremtiden skal omsætte grønne ambitioner til virkelighed, siger filantropidirektør i Realdania, Stine Lea Jacobi.

– Det er en stor glæde at bidrage til at unge fra hele landet og fra så mange forskellige uddannelser kan mødes om konkrete udfordringer og opdage, hvor meget de kan skabe sammen. Jeg hepper på de unge, og håber, at Aftryk Festival kan være med til at skabe begejstring for byggeriets grønne omstilling blandt den næste generation, uddyber hun.

Mange veje til målet

Søren Meyer, Udviklingschef i Grundejernes Investeringsfond, siger:

– Tværfaglighed har altid været højt prioriteret hos GI, og vi har støttet mange projekter, der tager afsæt i tværfaglighed og helhedsorienteret læring. I byggeriet ønsker vi at højne produktiviteten og sænke mængden af fejl.

Læs også

Omskoling kan mindske brugen af antidepressiva efter arbejdsskader

– Der er mange veje til målet, men den bedste er, at vi bliver klogere på hinandens fagligheder og bedre til at lære af hinanden, tilføjer han.

Behovet er stort

Tilslutningen fra den filantropiske forening Realdania, Færchfonden og Grundejernes Investeringsfond kommer, mens interessen fra uddannelsesinstitutionerne allerede er markant

Mere end 22 uddannelsesinstitutioner har tilmeldt sig festivalen og tilmeldingen er fortsat åben.

Læs også

Skills gør en reel forskel for unges syn på uddannelser

– Når vi både kan få så stærke partnere med og samtidig mærker solid opbakning fra uddannelsesinstitutionerne og deres elever og studerende, bekræfter det os i, at behovet for mere samarbejde er stort. Desto mere glæder vi os til at åbne pladsen den 29. september og sammen med vores partnere tage imod tusindvis af unge, siger Christian Nørgaard, der er director for Travbyen hos Kirkbi, som er initiativtager bag festivalen.

Skoler bakker op

Disse skoler har er tilmeldt festivalen, der har plads til 3.000 deltagere:

• Aalborg Universitet, Build
• Aalborg Universitet, Create
• Aarhus Universitet, Engineering
• Arkitektskolen Aarhus
• Det Kongelige Danske Akademi
• Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier
• Designskolen Kolding
• Learnmark Horsens
• VIA University College Aarhus
• Syddansk Universitet Odense
• Syddansk Erhvervsskole
• UC Holstebro
• Danmarks Tekniske Universitet
• Mercantec
• UCE Nykøbing Falster
• Techcollege Aalborg
• Den Jyske Håndværkerskole Hadsten
• College360
• UCL Odense
• UCRS Skjern
• Rybners Esbjerg
• Next København
• EUC Syd
• Hansenberg

Relateret indhold