Dokumentation af materialers klimaaftryk er blevet et centralt parameter i byggebranchen. For Spæncom handler udviklingen ikke kun om at forbedre produkterne, men også om at komme tidligere ind i processen, så konstruktioner og materialevalg kan optimeres, før projektet låses fast. EPD’er er her et vigtigt værktøj, fordi de giver arkitekter og ingeniører et mere præcist grundlag for at beregne bygningens samlede klimaaftryk i en LCA.
– Når producent, rådgiver og bygherre går i dialog tidligt, kan klimaaftrykket i mange tilfælde reduceres yderligere med 10 til 20 procent. Det kræver dog, at rådgiverne tænker materialeforbrug, bæreevne, funktion og driftsfase sammen i stedet for blot at vælge standardløsninger, forklarer Søren Barsøe, Bæredygtighedschef hos Spæncom.
Betonbjælker reducerer CO2 med op til 75 %
Et konkret eksempel er Spæncoms LB-bjælker, som udleder op til 75 procent mindre CO2 end traditionelle kompositbjælker. Løsningen viser, hvordan de rette materialevalg kan få stor betydning for et byggeris samlede klimaaftryk, samtidig med at konstruktionen bliver slankere.
– Vi har også lige lanceret opdaterede EPD’er for vægge og sandwichfacader. De nye beregninger viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale i at optimere eksisterende produkter og betonrecepter, fortæller Søren Barsøe.
For sandwichfacader i styrkeklasse P35 viser den nye EPD en CO2-reduktion på 31 procent sammenlignet med den tidligere dokumentation. For vægge i samme styrkeklasse viser de opdaterede EPD’er en yderligere reduktion på 7 procent. Besparelserne er opnået gennem optimerede betonrecepter.
Behovet for optimering er blevet endnu tydeligere, efter at klimakravene til nybyggeri blev skærpet i 2025. Nyopførte etageboliger og erhvervsbyggeri må nu maksimalt udlede 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år i bygningens levetid.
De unødvendige løsninger koster CO2 og penge
Et andet sted, hvor der kan hentes besparelser på både økonomi og klimabelastning, er ved at undgå løsninger, der er mere omfattende end nødvendigt.
Et eksempel på dette er hammerhovedudsparinger, som ofte projekteres flere steder end nødvendigt – f.eks. ved alle skillevægge fremfor kun i gavlene. Det giver ekstra bearbejdning, mere betonforbrug og højere omkostninger. Konklusionen er derfor klar: Skal byggeriet nedbringe sit CO2-aftryk, kræver det mere præcise valg, klogere dimensionering og klima som fast parameter fra de første beslutninger.
