Ejendomsudvikleren og totalentreprenøren Nordstern har offentliggjort årsregnskabet for 2025, som viser en omsætning på 4,72 mia. kroner.
Det er en stigning på 7 % sammenlignet med 4,43 mia. kroner i 2024.
EBITDA endte på 42 mio. kroner, og det er en nedgang fra 100 mio. kroner ift. 2024.
Overskudsgraden er 0,9 % soliditetsgraden 35,8 %.
Nordstern fordobler resultatet: Forventer vækst i toppen og bunden i 2025
Nedgangen skyldes blandt andet, at Nordstern har haft enkelte tabsgivende projekter, fortæller CEO Morten Chrone:
– Nordstern har ligesom flere andre i branchen de senere år været udfordret af stigende renter, inflation og vigende efterspørgsel. Samtidig har vi haft enkelte tabsgivende projekter, som har påvirket det samlede resultat.
– På trods af de udfordrende markedsvilkår har vi øget omsætningen og leveret et positivt EBITDA, men vi er samtidig fuldt bevidste om, at der fortsat er et betydeligt arbejde foran os.
Et godt fundament
Morten Chrone fortæller videre, at virksomheden i 2025 har styrket kerneforretningen og skærpet fokus ved blandt andet at etablere fire forretningsben inden for erhverv, bolig, renovering og udvikling:
– Nordstern har mange sunde projekter og dygtige medarbejdere, og det giver os et godt fundament at bygge videre på. Vi retter nu blikket fremad og på at styrke den kommercielle udvikling og vinde nye ordrer.
AAB og Nordstern indgår aftale om renovering af 400 boliger i Brønshøj
Den totale ordrebog i slutningen af 2025 var på 4,92 mia. kroner, hvilket er en nedgang sammenlignet med året før.
Ifølge direktøren er der dog tegn på en gradvis bedring i markedet:
– Vores vigtigste fokusområde er at styrke vores salg og gøre vores ordrebog tykkere. Vi vinder nye projekter ved et benhårdt fokus på at levere kvalitet til en attraktiv pris. Sådan har det altid været i Nordstern, siger han.
Nordstern og PensionDanmark hyldede håndværkerne ved havnen
Nordstern forventer i 2026 en omsætning mellem 3,3-3,6 mia. kroner samt en EBITDA på mellem 10-30 mio. kroner.
Virksomheden tæller 397 medarbejdere.
