Nyt Laos-projekt til Grontmij

Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har netop vundet et stort projekt i Laos, hvor den internationale ingeniørvirksomhed skal stå for at styrke infrastrukturen.
En del af projektet drejer sig om forstærkning af flodbredden i provinshovedstaden, som ligger ud til Mekong-floden. Foto: Colourbox.
En del af projektet drejer sig om forstærkning af flodbredden i provinshovedstaden, som ligger ud til Mekong-floden. Foto: Colourbox.

I den centrale del af Laos er der et stærkt potentiale for at skabe en økonomisk korridor mellem nabolandene, Thailand og Vietnam. Grontmij er med til at skabe forudsætningerne for dette nye strategiske vækstområde.

Projektet indeholder støtte og træning af den lokale forvaltningsenhed “Provincial Department of Public Works and Transport” i forbindelse med implementering af en række underprojekter, som består af balndt andet etablering og opgradering af spildevandsforhold inkl. rensningsanlæg i en større by, udbygning af veje og broer, etablering af moderne losseplads samt forstærkning af flodbred langs Mekong-floden.

– Det viser, at Grontmij er i stand til at tage et bredt spektrum af ingeniøropgaver og kan dække alle ingeniørdiscipliner. Vi har et stort netværk og har store fordele ved at være en del af en international koncern, siger Jens Thøgersen, leder for Grontmijs internationale vandgruppe og fortsætter:

– Ud over at være et spændende og multidisciplinært projekt er det det med til at skabe økonomisk vækst og samtidig forbedre miljøforholdene og levevilkårene i området, så vi kan med rette være stolte af at være en del af projektet.

Relateret indhold