Ganske som i Danmark er der gode tider for byggeriet, og der er mindre gode tider for byggeriet. Men selv om det kan gå op og ned, er der som hovedregel gang i udviklingen af den grønlandske infrastruktur, både når det gælder byggeri, og når det gælder anlæg. Derfor er der også altid brug for faglært arbejdskraft, men en stående udfordring for det grønlandske samfund er, at udbuddet ikke altid kan følge med efterspørgslen.
Det er der to naturlige årsager til. Dels giver en population på lige knapt 60.000 indbyggere ikke mulighed for at trække store ungdomsressourcer op af hatten, dels giver den grønlandske infrastruktur udfordringer i forhold til rejseaktiviteten, når de unge lærlinge f.eks. har fri fra læreplads eller skole og skal hjem for at besøge familien. Det kan meget naturligt være med til at lægge en dæmper på de unges lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.
Skal lære at bevare historien
Bygningshistorie er i høj grad en del af et lands kultur og selvforståelse. Derfor har KTI indgået et samarbejde med Nationalmuseet i Grønland/Nuuk omkring, hvorledes man kan understøtte arbejdet på de bygninger, der er blevet erklæret for bevaringsværdige – og dem er der faktisk en del af i Grønland. De håndværkere, der skal arbejde med dem, skal have en grundlæggende forståelse de traditionelle håndværk, der er blevet benyttet rent historisk, og det sætter KTI nu fokus på. Ikke i første omgang med en egentlig renoveringsuddannelse, men et kursusforløb, der formentlig starter op allerede til efteråret. KTI er desuden inviteret til at deltage på en messe for renovering i Leipzig, og den har man besluttet at deltage på.
Foto: Jan Knudsen
Uddannelserne er af god kvalitet
Når det er sagt, er der imidlertid ikke nogen tvivl om, at man i det grønlandske uddannelsessystem er af den overbevisning, at opgaven løses bedst muligt ud fra de ressourcer, der er til rådighed. Det mener i hvert fald John Plambek, der er uddannelseschef for bygge- og anlægssektionen på KTI (Kalaallit Nunaanni Teknikkimik Ilinniarfik). Han fortæller, at man leverer uddannelser, der er helt på højde med de uddannelser, der leveres i Danmark. Udfordringen er blot, hvorledes, man kan få flere lærlinge gennem systemet.
– Interessen for at søge de erhvervsfaglige uddannelser er dog nogenlunde stabil, og gennemsnitligt uddannes 50-60 lærlinge årligt. KTI gør imidlertid en indsats for at øge interessen blandt de unge.
– Hvis jeg skal være helt ærlig, kender jeg ikke det oplagte svar. Population, geografi og infrastruktur kan vi ikke gøre ret meget ved. Så kunne man overveje, om man skulle hæve SU-støtten, men det alene tror jeg heller ikke er vejen frem, siger John Plambek.
Elektronisk logbog til lærlingene
– Ud over undervisningen, som er vores kerneydelse, prøver vi at få et tættere samarbejde med erhvervslivet og de virksomheder, hvor lærlingene tilbringer deres tid som lærlinge. Vi er blandt andet ved at udvikle en elektronisk logbog, således at vi kan få større føling med, om de rent faktisk har været gennem de korrekte praktikmål i de forskellige periode, de har været ude hos deres mester. Helt konkret har vi indgået et samarbejde med to virksomheder samt Byggeriets Uddannelser i Danmark, forklarer uddannelseschef John Plambek. Han fortæller videre, at en af faglærerne fra KTI lige nu er i praktik i en virksomhed for at få føling med nye materialer, nye værktøjer og nye arbejdsmetoder. Det er blot en af flere løsninger, der giver KTI mulighed for at blive opdateret på ny viden.
Opfordrer til fokus på håndværket
Det sker blandt andet gennem Uddannelseskaravanen, hvor KTI sammen med andre uddannelsesinstitutioner årligt besøger de større byer i Grønland for at slå på tromme for det at gå i lære som håndværker. John Plambek mener lige som så mange andre inden for det erhvervsfaglige uddannelsessystem, at der i en årrække har været stort fokus på de boglige uddannelser og for lidt fokus på de erhvervsfaglige uddannelser.
– Jeg kunne da godt tænke mig, at flere forældre ville tale det gode håndværks sag over for deres børn og unge, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at der mindst lige så gode muligheder for at skabe sig en attraktiv karriere med mulighed for en god indkomst inden for de erhvervsfaglige uddannelser som inden for de boglige, forklarer John Plambek.
Ja nogen vil måske endda mene bedre gennem specialiseret efteruddannelse.
Et svendebrev er et godt afsæt
For år tilbage var søgningen lavere, men lige nu er man tilfreds med flowet, selv om flere lærlinge naturligvis er velkomne. Det at stå med et svendebrev i hånden mener John Plambek nemlig er et godt fundament for at komme videre i tilværelsen, og mulighederne for at videreuddanne sig med et sådant i baglommen er fine. Blandt andet fordi byggebranchen, ganske som alle andre brancher, gennemgår en udvikling, som peger i retning af mere teknologi og dermed behov for nye kompetencer.
Overbygning til tømreruddannelsen
Der er i den grad mangel på bygningsinstruktører i Grønland. På et tidspunkt forsøgte KTI at lave en 2-årig uddannelse, hvor man skar kloakdelen og AutoCad-delen fra, men det blev ikke nogen succes. I stedet forsøger man nu at lave en overbygning til tømreruddannelsen, som henvender sig til uddannede tømrere, der godt kunne tænke sig også at få beton op under neglene. Arbejdet med støbning og forskalling bliver dermed en overbygning til svendebrevet som tømrer, og det er en løsning, man har store forventninger til.
– Vores IT og netværk på skolen fungerer godt, så udbygningen af den digitale infrastruktur i Grønland har gavnet os således, at vi kan følge med i den teknologiske udvikling, siger John Plambek.
– Det er især relevant i forhold til den grønne omstilling i byggeriet, men selv om bæredygtighedstanken ér kommet til Grønland, bremses udviklingen noget af, at man bygger efter et bygningsreglement, der hinker et godt stykke efter det danske.
Skills 2026 blev en succes
I foråret deltog KTI på DM 2026 i Skills, der blev afviklet i Hjørring. Det blev til en god oplevelse med mange gode workshops, der havde til hensigt at vise grønlandsk kultur og håndværk. Ifølge uddannelseschef John Plambek kunne man godt tænke sig at stille op med et par lærlinge til den egentlige fagkonkurrence, men selv om de grønlandske lærlinge er mindst lige så fagligt kompetente som de danske lærlinge, har man qua et langt lavere lærlingegrundlag og ikke mindst den grønlandske infrastruktur svært ved at skabe et egentligt elitehold, der jo skal samles jævnligt til træningssessioner. Han håber dog på, det kan komme på et tidspunkt. Man har dog besluttet at melde sig til den regionale konkurrence Arctic Skills i 2027.
