I vinter kunne DI konkludere, at der aldrig før havde så mange været i lære som ved indgangen til 2023:
76.983 lærlinge og elever var dengang i lære i en privat eller offentlig virksomhed, hvilket var 10.000 flere end for fem år siden.
– De rekordhøje lærepladstal viser, at det på mange uddannelser rundt omkring i landet ikke er lærepladser der mangler, men elever og lærlinge til at bemande dem, sagde Signe Tychsen Philip, underdirektør i Dansk Industri, dengang.
Læs også: Dansk Håndværk: Byggeriet har brug for flere faglærte, ikke flere “under oplæring”
I denne uge starter de kommende faglærte på erhvervsuddannelserne, og det har blot bekræftet udfordringen fra i vinter:
Virksomhederne hungrer efter faglært arbejdskraft, og erhvervsskolerne længes efter flere elever på stort set alle linjer.
Det skriver Fagbladet 3F.
Læs også: Mangel på faglærte: Disse kommuner bliver hårdest ramt
I byggeriet er der særligt brug for flere anlægsstruktører og bygningsstruktører, fortæller uddannelseschef Anders Østerby fra CELF på Lolland-Falster til Fagbladet 3F:
– Alle tænker, at der vil komme flere store anlægsarbejder i fremtiden, så begge dele er der et stort behov for. Og der er også lærepladser at få.
Også på VVS-området, murerområdet og bygningsmalerområdet mangler virksomhederne arbejdskraft, lyder det fra erhvervsskolerne.