I 2021 viste en rapport fra konsulenthuset McKinsey, at 23 % af de 2.600 adspurgte virksomheder har implementeret en intern CO2-skat.
Især er det udbredt i energisektoren og den finansielle sektor, hvor henholdsvis 40 % og 28 % af virksomhederne anvender CO2-skat som en del af deres forretningsmodel.
I ejendomsbranchen er det dog kun fire procent af virksomhederne, som har introduceret konceptet, men én af dem, der gør det nu, er NREP.
Virksomheden har sat første delmål om at reducere sine indlejrede CO2-emissioner – det vil sige udledning fra byggeri – med 30 % og sine driftsemissioner med 50 % i løbet af 2023. Et af de initiativer, som skal være med til at sikre dette, er en intern CO2-skat.
– Klimakrisen er på sit højeste, og der er brug for handling nu. Både regeringen og store virksomheder som os har et stort ansvar for, at der bliver taget de nødvendige initiativer på området; ikke først om tyve eller tredive år, men nu. NREP vil gerne gå forrest i den grønne omstilling og vise verdenen, at ambitiøse klimatiltag er mulige og samtidig en god forretning. Derfor introducerer vi nu interne CO2-incitameter, både i form af pisk og gulerod, så vi kan få sat ordentlig gang i at reducere emissionerne, siger Claus Mathisen, CEO i NREP.
Pilotprojekt sikrer 2 mio. euro til bæredygtighed
NREPs CO2-skat omfatter alle virksomhedens fremtidige projekter. På nuværende tidspunkt ligger markedets gennemsnitspris på ca. 30 euro pr. ton CO2. Dog sætter NREP sin CO2-skat med EU’s Trading System som primær benchmark, så den nye CO2-skat er på 90 euro pr. ton.
Skatten fra de indlejrede emissioner opkræves som et engangsbeløb, mens emissionerne fra driften beregnes og opkræves en gang om året.
NREP begyndte at implementere CO2-skatten tidligere på året som et pilotprojekt, hvilket indtil videre har sikret 2 mio. euro til bæredygtighed. Nu skal skatten udrulles til samtlige fremtidige projekter. Pengene følger projekterne og geninvesteres i mere bæredygtighed.
– Midlerne øremærkes til at højne projekternes bæredygtighed. CO2-skatten er altså ikke som en ekstra indkomst for os, men går direkte til at sikre endnu mere bæredygtighed og reducere CO2-emissioner så meget som muligt. Vi mener, at det er det, der skal til, for at vi kan komme i mål med vores ambitioner, siger Claus Mathisen.
En motivationsfaktor for at klimaoptimere
Meningen med CO2-skatten er, at byggeprojekterne bliver tænkt så bæredygtige som muligt fra start. Modellen skal vise, at for eksempel optimeringer i valg og brug af materialer kan give store her og nu reduktioner i CO2-udledningen og samtidig være en god forretning, fortæller Claus Mathisen:
– Hele meningen med CO2-skatten er for alvor at sætte skub i den grønne omstilling. Vi ønsker, at bæredygtighed tænkes ind i alle dele af projektets livscyklus fra start. Derfor skal det være en motivationsfaktor for at klimaoptimere så meget som overhovedet muligt. Jo en ejendom lever op til vores grønne ambitioner om nulemission, des mindre vil CO2-skatten også være, siger han.
Stiller os stærkt på fremtidens marked
Claus Mathisen mener ikke kun, at CO2-skatten er et godt værktøj til at nedbringe emissionerne hurtigere. Han ser det også som en vigtig del af en udvikling, som alle virksomheder skal igennem på et tidspunkt.
– Regulativerne for drivhusgasemissioner strammes hvert år, så om man kan lide det eller ej, er det noget, vi alle skal tage stilling til og handle efter på et tidspunkt. I virkeligheden rummer det en kæmpe forretningsmulighed. Vi ser en betydelig stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger inden for byggeri fra både kunder, banker og investorer. Jeg tror på, at vores indsatser for at nedbringe CO2-udledningen stiller os stærkt på fremtidens marked, siger han.
CO2-skatten er en del om NREPs plan om at skabe en helt klimaneutral ejendomsportefølje i 2028 uden brug af ekstern CO2 kompensation. Planen omfatter også tre store CO2-neutrale innovationsprojekter, som skal være færdigopførte i 2025. NREPs CO2-ambitioner er i øjeblikket til godkendelse hos Science Based Targets.