Med et nyt forslag fra Liberal Alliance, Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet vil partierne udfordre det nuværende krav om, at halvdelen af boligerne i nye boligprojekter skal have et gennemsnitligt areal på mindst 95 m2.
Partierne ønsker, at kommunen ser nærmere på, om boligernes funktionalitet, planløsninger og antal værelser i højere grad kan indgå som parametre i stedet for et fast arealkrav.
Til en ny regering: Fem veje, der styrker dansk byggeri
– 95 m2-kravet står i vejen for, at markedet kan levere de små boliger, som mange unge efterspørger og har råd til. I dag blokerer reglen reelt for, at vi løser de store boligudfordringer vi har i København, siger Signe Bøgevald, der er medlem af Borgerrepræsentationen for Liberal Alliance.
Større frihed til bygherrer
Kravet om de 95 m2 blev oprindeligt indført for at sikre plads til børnefamilier i København.
Ifølge partierne kan de gældende regler dog begrænse mulighederne for at opføre mindre boliger i områder, hvor efterspørgslen er stor. Samtidig fremhæves det, at mere fleksible rammer kan give bygherrer og udviklere større frihed til at tilpasse projekter til lokale behov og markedsforhold.
Her er tre ting, der sikrer flere boliger i Hovedstaden
Ligeledes understreger forslagsstillerne, at hensigten ikke er at nedprioritere familieboliger, men at skabe større fleksibilitet i sammensætningen af nye boligprojekter.
Målet er ifølge partierne at sikre plads til både familieboliger, seniorboliger, bofællesskaber og mindre boliger målrettet unge og førstegangskøbere.
Forslaget skal behandles i Københavns Borgerrepræsentation den 25. juni.
