Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der skal sætte skub i opførelsen af almene boliger i landets største byer. Med en udvidelse af den såkaldte højprisordning og nye støttemuligheder gennem Fonden for blandede byer skal det blive lettere at gennemføre projekter, som hidtil har været økonomisk urealistiske.
Lovforslaget er en udmøntning af boligaftalen fra december 2025 og skal efter planen træde i kraft allerede den 4. september efter en hurtig behandling i Folketinget.
Kommunerne får 22,3 milliarder kroner til byggeri
Målet er at få sat gang i tusindvis af almene boliger – især i København og andre områder, hvor høje grundpriser og stigende byggeomkostninger i de senere år har gjort det vanskeligt at bygge inden for de gældende økonomiske rammer.
Flere projekter bliver sat i gang
Hos Prognosecenteret er vurderingen, at lovændringen vil få en konkret effekt på byggeaktiviteten.
– Der er ingen tvivl om, at mange almene boligprojekter er blevet udskudt eller helt droppet, fordi byggeomkostningerne og grundværdierne i de store byer er stukket fra de gældende maksimumbeløb for alment byggeri. Vi ser det direkte i Hubexos projektdatabase, hvor realiseringsgraden er raslet ned siden 2022. Med den nye boligaftale er det helt sikkert, at flere almene boligprojekter vil blive igangsat, siger Martin Kyed, cheføkonom i Prognosecenteret.
Panelets topledere udpeger branchens største udfordringer
Lovforslaget indebærer blandt andet, at maksimumsbeløbet i højprisområder kan hæves med op til 20 %. Halvdelen finansieres gennem den eksisterende højprisordning, mens de sidste 10 % dækkes af et kommunalt tillægslån, som ikke skal belaste huslejen for de kommende beboere.
Samtidig hæves tilskuddene til særligt billige familieboliger, og der etableres en ny støtteordning til seniorbofællesskaber.
Som hos bageren i DDR
Selv om flere almene boliger vil øge byggeriet, er Martin Kyed skeptisk over for regeringens argument om, at initiativet skal afhjælpe presset på boligmarkedet.
– Efterspørgslen efter en bolig i København er simpelthen bare høj. På det private leje- og ejerboligmarked fører det naturligvis til høje priser, som afholder nogle fra at flytte til Københavns Kommune. Det er udbud og efterspørgsel, siger han.
Ifølge cheføkonomen fungerer det almene boligmarked grundlæggende anderledes end det private marked, fordi huslejen holdes kunstigt nede gennem forskellige former for offentlig støtte.
Til en ny regering: Fem veje, der styrker dansk byggeri
– Når prisen på boligen ikke får lov til at fungere som fordelingsmekanisme, så får vi den samme situation som hos bageren i DDR. Der er lang kø. I dag er det lejerne i hele 20 % af etageboligerne, som har været heldige at få fat i en almen bolig.
Han peger samtidig på, at en større andel almene boliger ikke nødvendigvis reducerer ventelisterne.
– Hvis 40 eller 60 % af etageboligerne var almene, så ville køen til boliger være længere og ikke kortere. Hele formålet er nemlig at give plads i byen til nogle, der ikke har råd til at betale markedsprisen, og dermed pumper man også automatisk efterspørgslen efter boliger yderligere op og bidrager til øget urbanisering.
Ingen forventning om lavere boligpriser
Et centralt argument bag regeringens initiativ er, at flere betalbare boliger skal skabe mere blandede byer. Men ifølge Prognosecenteret bør forventningerne til effekten på boligmarkedets prisudvikling dæmpes.
– Den nye lovpakke skubber yderligere til subsidiering af nye almene boliger. Det bliver eksempelvis muligt for kommunalbestyrelser at bruge andre borgeres penge på at betale en del af de nye lejeres husleje. Det kan man mene om, hvad man vil. Men hvis en del af formålet er at lette presset på det frie boligmarked, så er meldingen klar: Flere almene boliger kommer ikke til at dæmpe prisstigninger på hverken ejerboliger eller lejeboliger.
Her er tre ting, der sikrer flere boliger i Hovedstaden
Han vurderer, at selv om flere etageboliger isoleret set øger udbuddet, øges den effektive efterspørgsel tilsvarende, fordi flere får mulighed for at efterspørge en bolig i de attraktive byområder.
Selvforstærkende støttepolitik
Ifølge Martin Kyed kan lovforslaget derfor ende med at skabe en politisk spiral, hvor stigende boligpriser bruges som begrundelse for yderligere offentlig støtte.
– På den måde har man også politisk sikret sig, at man kan bruge samme argumenter om dyre boliger, når man næste gang vil bruge offentlige midler til at støtte den almene boligsektor og dens kommende lejere.
