Den grønne tænketank Concito vurderer, at Danmark har mindre end én procents sandsynlighed for at nå klimamålet om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030.
Det er en opsigtsvækkende konklusion, fordi den flytter fokus fra målet til de virkemidler, der skal gøre det muligt at nå det.
I mere end et årti har 70 %-målet været pejlemærket for politik, investeringer og regulering. På tværs af erhvervslivet – ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen – er der investeret milliarder i nye materialer, teknologier og arbejdsmetoder.
Klimaregnskaber, livscyklusvurderinger og dokumentationskrav er blevet en fast del af virksomhedernes hverdag, og aftrykket kan ses i alt fra materialevalg og projektering til energiforbrug og forretningsstrategier.
Pause for rapporteringskrav om bæredygtighed rykker nærmere
Udviklingen er sket i et samspil mellem politiske ambitioner og betydelige investeringer fra det private erhvervsliv. Staten har sat mål og rammer, mens virksomhederne har omsat dem til produkter, løsninger, investeringer og praksis.
Concitos konklusion gør det vanskeligt at undgå spørgsmålet om forholdet mellem ambition og resultat.
For hvad betyder det for den videre kurs, når sandsynligheden for at nå et centralt politisk mål vurderes til under én procent?
Mål sætter retning, men hvordan bør realiseringen af ambitioner vurderes, når virkeligheden udvikler sig anderledes end forventet?
Klimaregnskabet fortæller ikke alt
Danmark tegner sig for omkring 0,1 % af verdens samlede CO2-udledning. Det ændrer ikke ved betydningen af den danske indsats, men bidrager til diskussionen om, hvilke parametre der bør indgå i vurderingen af den grønne omstilling, og hvilken rolle CO2-reduktioner skal spille i forhold til andre mål som f.eks. innovation, ressourceeffektivitet og udvikling af nye løsninger.
Minister vil have mindre grønt bøvl: Fjern op mod 75 % af kravene
Et klimaregnskab fortæller noget, men ikke alt.
For hvordan værdisættes f.eks. innovation, der kan skaleres langt ud over Danmarks størrelse? Og hvordan måles effekten af byggematerialer og teknologier, der reducerer ressourceforbrug og udledninger i andre lande?
Dertil kommer, at spørgsmål om produktivitet, forsyningssikkerhed, investeringskraft og konkurrenceevne fylder stadig mere i debatten som faktorer, der påvirker udviklingen og udbredelsen af nye løsninger.
Hvad er næste skridt?
Den grønne omstilling er blevet finansieret og implementeret gennem tusindvis af beslutninger i virksomheder over hele landet.
Her er investeringerne foretaget, teknologierne udviklet og løsningerne omsat til praksis.
Når Concito vurderer, at sandsynligheden for at nå 70 %-målet er under én procent, retter opmærksomheden sig naturligt mod de virkemidler, der har været styrende for omstillingen gennem det seneste årti.
Økonom: De CO2-venlige valg er et spørgsmål om pris
Hvis målet fortsat skal sætte retningen for regulering, investeringer og prioriteringer, bliver det stadig mere relevant at vurdere, om den nuværende kurs bringer samfundet tættere på de ønskede resultater.
Den diskussion rækker langt ud over klimapolitikken og handler også om, hvordan et samfund reagerer, når virkeligheden udfordrer forudsætningerne bag et politisk mål.
Og det er den diskussion, som både politikere, myndigheder og erhvervsliv nu må forholde sig til.
