Fire boligområder får støtte til grønne tiltag

Lokale og Anlægsfonden samt Realdania sender millioner til puljen Fælles Rum, der styrke sammenhængskraften i fire udvalgte boligområder.
Arenaen i Aalborg har fået syv af 27 millioner kroner. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.
Arenaen i Aalborg har fået syv af 27 millioner kroner. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.

Aalborg, Nykøbing Falster samt Nørrebro og Folehaven i København er de steder, som nu får penge til at realisere fysiske mødesteder i udvalgte, almene boligområder.

Projekterne er udviklet i samarbejde med lokale aktører og tilsammen får projekterne 25 millioner kroner fra puljen Fælles Rum. De nye mødesteder forventes at tiltrække børn og unge på tværs af byens boligområder. Det skriver Lokale og Anlægsfonden i en pressemeddelelse. Anna Hassel, der er arkitekt i Lokale og Anlægsfonden, siger:

– Det er vigtigt for os, at fritidslivet har gode forhold også i de udsatte boligområder, hvor den traditionelle foreningsdeltagelse er lavere end landsgennemsnittet.

Mere om projekterne følger her.

I Kildeparken, Aalborg Øst

Skal et stort, grønt areal indrettes til en arena med masser af mulighed for fysisk aktivitet og leg for børn og unge. Arenaen skal være åben for aktivitet hele året rundt. Arenaen kommer til at ligge centralt i boligområdet – som nabo til Kulturinstitutionen Trekanten og Fritidscentret Byggeren og tæt på Astrupstien, en cykel- og gangsti, som er en central forbindelsesåre i Kildeparken.

Himmerland Boligforening har sammen med Aalborg Kommune fået syv millioner kroner til projektet af Fælles Rum. Den samlede projektsum er på 27 millioner kroner.

I Lindholm, Nykøbing Falster

Der skal grønt til i Nykøbing F. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.
Der skal grønt til i Nykøbing F. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.

Skal “Friheden” skabe et grønt og naturinspireret mødested på kanten af boligkvarteret med plads til både fysiske og mere afslappende aktiviteter udendørs. Hovedaktiviteterne bliver et miks af petanque, krolf, fodbold, boksning, crossfit og løb. Derudover bliver der også plads til slentreture og afslapning – blandt andet med mulighed for at grille og lufte hunden.

Nykøbing F. Boligselskab og Guldborgsund Kommune har fået fem millioner kroner i støtte af Fælles Rum. Den samlede projektøkonomi lyder på 10 millioner.

På Nørrebro, København

På Nørrebro skal der også et nyt byrum til. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.
På Nørrebro skal der også et nyt byrum til. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.

Vil fodboldklubben Nørrebro United gøre det lettere for børn og unge fra belastede boligområder at blive en del af klubbens aktiviteter. Konkret flytter Nørrebro United en del af deres træning ud i baggårdene på Nørrebro. AKB Lundtoftegade er en af de boligafdelinger, hvor der bygges små nye baner, så børn og unge fra og uden for boligområderne kan spille og træne sammen.

Boligselskabet AKB, København og Nørrebro United har fået 5,5 millioner kroner af Fælles Rum ud af en samlet projektsum på 11 millioner.

I Folehavekvarteret, Valby

Haven i Valby. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.
Haven i Valby. Illustration: Lokale & Anlægsfonden.

Skal projektet “Haven” genoplive områdets centrale, offentlige byrum, der står nedslidt og forladt hen. Haven bliver et grønt mødested med mange slags aktiviteter for beboere på tværs af boligkvarteret og for de institutioner, som ligger omkring – blandt andet den lokale skole og kirke. Haverne indrettes med forskellige stem-ninger og en række forskellige “rum” til ophold, aktiviteter og læringsmiljøer, der er tiltænkt skoleelever. Her bliver mulighed for at lege og være fysisk aktiv, for fællesspisning og ceremonier samt naturaktiviteter.

Her står Boligforeningen 3B skulder ved skulde med Områdefornyelsen Folehavekvarteret, Byens Fysik samt Københavns Kommune. Bevillingen lyder på syv millioner kroner af i alt 13,9 millioner.

Relateret indhold