Nu kan biokul – forkullet biomasse, der binder CO2 – erstatte materialer i letvægtsbeton og reducere CO2-udledningen fra byggeriet.
Sådan lyder det Teknologisk Institut på baggrund af et netop afsluttet udviklingsprojekt, Charbuild.
Projektet, der er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Leth Beton og biokulproducenten Stiesdal SkyClean, har de seneste år testet, om biokul kan integreres i produktionen af store betonelementer uden at gå på kompromis med materialernes egenskaber.
Teknologisk Institut: Danmark kan stadig blive førende inden for Power-to-X
– Vi kendte allerede de CO2-reducerende egenskaber i biokul. Spørgsmålet var så, om et betonelement er lige så stærkt og holdbart, hvis vi blander biokul i. Nu har vi resultaterne, og de er virkelig positive, siger Nina Marie Sigvardsen, der er projektleder hos Teknologisk Institut.
Projektlederen fortæller videre, at hvis teknologien udbredes bredt i produktionen af vægelementer i Danmark, så peger tidligere beregninger på et potentiale for at reducere CO2-udledninger med op mod 35.000 ton årligt:
– Byggesektoren efterspørger løsninger, der både er skalerbare og dokumenterede. Det er netop det, vi har arbejdet med i projektet. Vi ser nu en stigende interesse fra industrien, hvor flere aktører allerede er i gang med at teste teknologien, siger hun.
Resultater videreføres i nyt projekt
Charbuild er finansieret af Inno-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden, og projektet bliver afsluttet i 2026.
Projektets resultater videreføres i et nyt udviklingsprojekt, Charblock, som undersøger, hvordan biokul kan erstatte konventionelle letklinker i letklinkerblokke.
Letklinkerblokke anvendes især til fundamenter og indvendige vægge.
Fjernvarmen fylder 100 år: Fra damp og kul til vedvarende energi
Teknologisk Institut leder projektet og sammen med CRH Products og Cebra Architecture kombineres laboratoriearbejde med industriel opskalering, fra optimerede recepter til produktion og arkitektonisk demonstration, oplyses det.
Biokul
Biokul er betegnelsen for kulstofbaserede materialer baseret på f.eks. halm, spildevandsslam eller andre restprodukter, som ellers typisk bliver brændt af og dermed afgiver CO2 til atmosfæren.
Biokul produceres ved pyrolyse, som er varmebehandling af organisk materiale ved høje temperaturer under iltfattige forhold. I denne proces omdannes rundt regnet halvdelen af kulstoffet i restproduktet til biokul, mens den anden halvdel ender som pyrolysegas.
Materialet har en høj porøsitet og er kemisk stabilt, hvilket gør det velegnet til mange anvendelser, herunder som jordforbedringsmiddel i landbruget, spildevandsbehandling og komponent i byggematerialer.
