Ahlsell kåret som årets bedste salgsorganisation

Hele salgsprocessen og den samlede kundeoplevelse er i fokus i Ahlsell Danmark, der er vinder af Business Danmark-prisen Årets Salgsorganisation 2024.
Som det fremgår af lastbilen, er der fokus på værdiskabelsen for de professionelle kunder og på hele tiden at blive lidt bedre i Ahlsell Danmark, der på den baggrund og i skarp konkurrence løber med Business Danmarks salgsorganisationspris.
Som det fremgår af lastbilen, er der fokus på værdiskabelsen for de professionelle kunder og på hele tiden at blive lidt bedre i Ahlsell Danmark, der på den baggrund og i skarp konkurrence løber med Business Danmarks salgsorganisationspris.

Ahlsell er det nye navn for Sanistål i Danmark, men virksomheden, der leverer et omfattende service- og produktprogram til bl.a. byggeriet har mere end 100 års erfaring i Danmark, 1.050 ansatte og hovedkontorer i Aalborg og Vallensbæk.

Den omfattende erfaring i forhold til at mestre salgsprocessen og integrere alle dens aspekter har nu kastet prisen Årets Salgsorganisation 2024 af sig.

Jens Neustrup Simonsen, landsformand for Business Danmark og medlem af juryen, kalder konkurrencen tæt. Blandt de nominerede var blandt andre Vola og Peter Larsen Kaffe. Han uddyber, hvad der specifikt gjorde, at Ahlsell Danmark løb med prisen:

Læs også: Officielt: Får ansvaret for 5 forretningsben i det nye Ahlsell Danmark

– Ahlsell leverer på alle de parametre, som skal være til stede for at sikre et godt salg i 2024. Alle i organisationen er involveret i salg, de er naturligvis digitale og så lægger de meget vægt på hele salgsprocessen og den samlede kundeoplevelse. Sidst men ikke mindst er hele Sanistål – nu Ahlsells – tilgang til ESG meget imponerende og har en stor impact i forhold til salget, siger Jens Neustrup Simonsen og roser videre:

Anders Kruse, direktør for salg i Ahlsell Danmark (tv.), deltog i kåringen af Årets Salgsorganisation sammen med salgsdirektør Industriteknik, Jesper Vernersen, bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup og salgschef Industriteknik, Henrik Jørgensen.
Anders Kruse, direktør for salg i Ahlsell Danmark (tv.), deltog i kåringen af Årets Salgsorganisation sammen med salgsdirektør Industriteknik, Jesper Vernersen, bæredygtighedschef Gitte Østergaard Futtrup og salgschef Industriteknik, Henrik Jørgensen.

– Ikke alene startede Sanistål processen op længe før, vi begyndte at tale om ESG i Danmark, de kan også allerede nu dokumentere tydelige forbedringer i forhold til en reduceret CO2-udledning. Og de har en yderligere strategi for en mærkbar reduktion i fremtiden.

Træner salg igennem ‘win rooms’

Business Danmark, der er fagforening for salg og marketing, har, sammen med branchefolk, kåret de bedste ledere og salgsorganisationer siden 2006. Hos årets vinder synes man, at titlen bekræfter, at virksomheden gør det godt. Anders Kruse, direktør for salg i Ahlsell Danmark, siger:

– Vi arbejder aktivt med udvikling af salgsorganisationen, hvor baggrundstæppet er den salgsproces, vi indførte for lidt mere end ét år siden. Her træner vi salget igennem fysiske ‘win rooms’ blandet med en række værktøjer, der fokuserer på salgsudvikling og coaching. Det handler om at blive lidt bedre hver dag og have fokus på værdiskabelsen hos kunden.

Læs også: Sanistål vil holde åbent 24/7 – erfaren direktør får ansvaret

Juryen bag prisen bestod i år af Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, Mogens Bjerre, associate professor på Copenhagen Business School, Rikke Carlè, Ph.d Fellow, Aalborg Universitet, Jens Dalgaard, ejer af Tack International i Danmark og Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark.

Udover det tidligere Sanistål består det nye Ahlsell Danmark af det tidligere Ahlsell REF, VVS Trading samt opkøbene KJV og Bacher Work Wear.

Relateret indhold