Kommune afsætter 263 mio. kroner til nyt erhvervsområde

Kolding Byråd har afsat 263 mio. kroner til byggemodning af et areal på 98 hektar.
Det kommende erhvervsområde skal kunne rumme fire højlagre med en maksimal højde på 40 meter. Arkivfoto: Getty Images.

Kolding Byråd har afsat 263 mio. kroner til byggemodning af et areal på 98 hektar.

Arealet skal blive til et nyt erhvervsområde, der især henvender sig til produktions-, transport-, logistik- og lagervirksomheder, som har behov for meget plads.

Læs også

Ni byggegrunde på vej i Midtjylland

Området skal ligge i forlængelse af et eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af Kolding.

– Jeg synes, vi har fundet en god balance mellem de forskellige ønsker. Det her bliver ikke et erhvervsområde med den tunge industri, som støjer meget, siger Tobias Jørgensen (V), formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune.

Højlagre på 40 meter

Det kommende erhvervsområde skal kunne rumme fire højlagre med en maksimal højde på 40 meter.

Infrastrukturen og vejnettet bliver udbygget sideløbende med byggemodningen.

Læs også

Top10: Dyreste logistik- og lagerbyggerier netop nu

De første grunde ventes at være klar til salg i 2030.

Relateret indhold