En hollandsk feriebolig-kæde med ferieparker i hele Europa styrker nu sin position på det danske marked med en ny marketingschef i Danmark.
Han hedder Ole Hellfritzsch og får ansvar for både de danske ferieparker og Danmark som kildemarked.
Landal har nemlig store planer for det danske marked. De vil udvide porteføljen fra syv til 14 destinationer over de kommende fem år og tilføre mellem 500 og 700 ferieboliger gennem samarbejder med eksisterende ferieparker og udvikling af nye destinationer.
– Danmark har en stærk position som ferie- og naturoplevelsesland, Landal allerede har, siger Ole Hellfritzsch.
Mangler der sommerhuse? Til salg-skiltene holdes på et særligt lavt niveau
– Der er fortsat et betydeligt potentiale i at gøre de danske destinationer relevante for endnu flere gæster. Det kræver, at vi kombinerer lokal markedsindsigt med den internationale rækkevidde, Landal allerede har.
Ole hellfritzsch får til opgave at bygge bro mellem den centrale marketingorganisation i Amsterdam og det danske marked.
Han skal blandt andet arbejde med positioneringen af de danske ferieparker, regionale marketingplaner og kampagner rettet mod danske, nordiske og øvrige europæiske gæster med potentiale for ferieophold i Danmark.
– Vi skal forstå, hvad der driver danskernes ferievalg, hvilke muligheder de enkelte parker har, og hvordan vi bedst rammer både danske og internationale gæster, siger han.
