I det sydlige hjørne af Bispebjerg Hospital mod Lersøparken er der opført et nyt uddannelsescenter. Centeret danner rammen om uddannelsesaktiviteter på hospitalet. Med sine 2.670 kvadratmeter rummer bygningen et auditorium med plads til 200 personer, 12 undervisningslokaler og et fællesrum med plads til 100 personer. Bygningen er desuden fleksibelt indrettet, så den kan justeres i takt med, at nye behov for samarbejde og studieformer opstår.
Det nye center er opført i røde genbrugstegl og harmonerer med de nærliggende fredede pavillonbygninger i både skala og materialevalg. Region Hovedstaden har haft stort fokus på bæredygtighed i byggeprocessen, og projektet skal desuden leve op til en række krav til blandt andet social bæredygtighed, klimapåvirkning og ressourceanvendelse. Der er gennemført en afprøvning af krav i henhold til den nye, frivillige bæredygtighedsklasse.
Unikt arkitektonisk udtryk
Det nye uddannelsescenter kaldes Fælleshuset og blev indviet i juni 2025. Det er skabt med sans for håndværket og blik for detaljen, og bygningen kombinerer derfor moderne funktionalitet med bæredygtige materialer og et unikt arkitektonisk udtryk. Den er opført af Skou Gruppen for Region Hovedstaden – Center for Ejendomme i samarbejde med BBP Arkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Dominia.
Projektet har omfattet en række teknisk krævende elementer, herunder et større glasfacadeparti, specialfremstillede vinduer og døre i forskellige farver og udformninger samt et markant rytterlys i stor skala. Alle elementer er skræddersyet til byggeriet og er med til at give bygningen en helt særlig arkitektur og et karakteristisk udtryk. Fazade har således leveret aluminiumsbaserede facade-, vindues- og dørløsninger, der kombinerer holdbarhed med funktionalitet, design og teknisk præcision.


Projektet omfattede blandt andet et større glasfacadeparti, specialfremstillede vinduer og døre i forskellige farver og udformninger samt et rytterlys i stor skala – alt sammen skræddersyet til bygningens arkitektur og unikke udtryk.
I harmoni med farvevalget
I følge Peter Nicolai Rasmussen, teknisk direktør i Fazade er det især det markante glasfacadeparti på nordfacaden, der strækker sig over to etager, som skiller sig ud. Glasfacaden er udført i Schüco FWS 50-facadesystemet og indeholder både enkelt- og dobbeltfløjede døre i Schüco ADS 75.SI-dørsystemet. Desuden er der installeret fem automatiserede vinduer i Schüco AWS 75.SI. Til disse elementer er der valgt en dyb, mørkegrøn farve.
Farvevalget skaber et levende og kontrastfyldt spil i bygningens facade. Farverne går igen flere andre steder på bygningen, hvor Fazade også har leveret aflange, dobbeltfløjede vinduer i Schüco AWS 75.SI-vinduesystemet i stueetagen samt runde vinduer på første sal, både faste og oplukkelige. Her er der valgt en markant orange farve, som spiller sammen med bygningens arkitektur. Rundt om bygningen er der desuden monteret både grønne og orange døre i Schüco ADS 75.SI.
65 kvadratmeter rytterlys
Et af projektets mest markante arkitektoniske elementer er det store rytterlys over bygningens atrium. Konstruktionen består af otte sammenhængende rytterlyskonstruktioner i glas og aluminiumsrammer, som hver har et spænd på mere end syv meter. Tilsammen danner de et større glastag på cirka 65 kvadratmeter, udført i Schüco FWS 50.
I konstruktionen er der desuden integreret fire tagvinduer i Schüco AWS 57 RO-tagelementssystemet. Vinduerne er udstyret med automatiserede kædemotorer, der sørger for opluk og dermed muliggør naturlig ventilation.

Projektets store dimensioner stillede betydelige krav til produktionen. For at sikre overblik og præcision gennem hele processen blev elementerne fremstillet farve for farve. Samtidig krævede de store konstruktioner en særlig tilrettelæggelse af produktionen, da hverken glasfacadepartiet eller rytterlyset kunne færdigsamles på fabrikken. Det stillede store krav til planlægningen af både produktion og den efterfølgende montage på byggepladsen.
Tidskrævende montering
Rytterlysets størrelse gjorde montagen til en særlig krævende opgave. Med spænd på op til 7,2 meter skulle de enkelte elementer og glaspartier løftes op på bygningens tag med kran og samles direkte på stedet. De store dimensioner gjorde montagen særlig krævende, og her var nøje planlægning, logistik, koordinering og teknisk ekspertise afgørende for at sikre en vellykket udførelse, fortæller Peter Nicolai Rasmussen.
Også de store glasfacader blev samlet direkte på byggepladsen. Det stillede store krav til håndtering og præcision og krævede tæt koordinering mellem produktion, montage og de øvrige aktører på byggepladsen.

Prisvindende arkitektur med blik for detaljen
Fælleshusets arkitektoniske kvaliteter er siden blevet anerkendt med Berlingskes pris Byens Bedste Arkitektur 2026. Bygningen forener respekt for de historiske omgivelser med moderne byggemetoder, gennemtænkte materialevalg og stærke arkitektoniske detaljer.
For Fazade har projektet været et eksempel på, hvordan specialtilpassede løsninger i glas og aluminium kan bidrage til at realisere en ambitiøs arkitektonisk vision. Fra de farvede vinduer og døre til det store rytterlys og facadeparti har præcision, teknisk ekspertise og tæt samarbejde været afgørende for det færdige resultat.
Bæredygtighed og materialer i samspil
Projektet rummer samtidig en række bæredygtige løsninger og vidner om en høj grad af materialebevidsthed. Blandt andet er der anvendt genbrugte mursten og bærende konstruktioner i CLT-træ. Samlet er resultatet en bygning, hvor materialer, funktionalitet og arkitektur spiller sammen.
Det markante rytterlys er et tydeligt eksempel på, hvordan bygningens arkitektur og funktion går hånd i hånd. Samtidig illustrerer det Fazades evne til at håndtere store og komplekse glaskonstruktioner med høje krav til både præcision og æstetik.
