At reducere materialeforbruget og dermed skabe slankere konstruktioner er blevet et tydeligt konkurrenceparameter i betonbranchen. Den grønne omstilling handler nemlig ikke kun om materialevalg, men i lige så høj grad om at minimere mængden af materialer gennem intelligent designoptimering. Hos Spæncom har denne tilgang længe været en central del af arbejdet med at efterleve de skærpede klimakrav, som trådte i kraft i sommeren 2025.
– Kravene betyder blandt andet, at nyopførte etageboliger og erhvervsbyggeri maksimalt må udlede 7,5 kg CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år i bygningens levetid, hvilket påvirker alle større bygherrer og kræver nye strategiske greb i designfasen. Det betyder blandt andet, at der er opstået et behov for at komme tættere på kunderne samt, at Spæncom stadig oftere spiller en rolle som aktiv sparringpartner.
Tidligt ind i processen
Sådan siger Kim Schmeltz, der er afdelingschef for udvikling og projektering. Dokumentation af materialernes klimaaftryk er således blevet et centralt parameter i byggebranchen. For Spæncom handler udviklingen imidlertid ikke kun om at forbedre produkterne, men også om at komme tidligere ind i processen, så konstruktioner og materialevalg kan optimeres, før projektet låses fast. I den forbindelse er EPD’er et vigtigt værktøj.
– De giver arkitekter og ingeniører et mere præcist grundlag for at beregne bygningens samlede klimaaftryk i en LCA-beregning. Når producent, rådgiver og bygherre går i dialog tidligt, kan klimaaftrykket i mange tilfælde reduceres yderligere. Det kræver dog, at rådgiverne tænker materialeforbrug, bæreevne, funktion og driftsfase sammen i stedet for blot at vælge standardløsninger, forklarer Kim Schmeltz.
Det rette materialevalg
Et helt konkret eksempel er Spæncoms LB-bjælker, der udleder op til 75 % mindre CO2 end traditionelle kompositbjælker. Her er altså tale om et produkt, der kan give store besparelser på et byggeris CO2-aftryk. Denne løsning viser, hvordan det rette materialevalg kan få stor betydning for et byggeris samlede klimaaftryk, samtidig med at konstruktionen bliver slankere. Derfor er det vigtigt, at bygherrer og rådgivere vurderer løsningerne ud fra deres reelle egenskaber.
Et andet eksempel, hvor der kan hentes besparelser på både økonomi og klimabelastning, er ved at undgå løsninger, der er mere omfattende end nødvendigt. Et eksempel på dette er hammerhovedudsparinger, som ofte projekteres flere steder end nødvendigt – f.eks. ved alle skillevægge
fremfor kun i gavlene. Det giver ekstra bearbejdning, mere betonforbrug og højere omkostninger.
– Det er ikke længere nok bare at gøre som man altid har gjort eller at træffe valg ud fra ren og skær vanetænkning, uddyber Kim Schmeltz. Han ser de nye LCA-krav som et vigtigt skridt i den grønne omstilling og oplever, at branchen er klar til at tage udfordringen op og udvikle de løsninger, der skal til. Det viser efter hans mening, at branchen fortsat kan levere holdbare byggerier, samtidig med at klimaaftrykket reduceres. Beton vil fortsat være uundværligt på grund af fleksibilitet, bæreevne og brandmodstand, men overdimensionering skal undgås.
Vigtige projekt-EPD’er
Spæncom har endvidere lanceret opdaterede EPD’er for vægge og sandwichfacader, og de nye beregninger viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale i at optimere eksisterende produkter samt betonrecepter. EPD’er spiller en voksende rolle, og fokus flytter sig fra branche- og produkttal til projekt-EPD’er, der kræver tidlig dialog. Overgangen til projekt-EPD’er gør det muligt at finjustere løsningerne og ofte reducere CO2-aftrykket yderligere.
Se mere her: https://spaencom.dk/
