Når Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget i næste uge læser i Københavns første erhvervsredegørelse, er det værd at standse op. Kommunen udgiver boligredegørelser, socialredegørelser og børnerapporter i stakkevis. Sjældent ser man et tilsvarende systematisk blik på det erhvervsliv, der er med til at drive væksten i hovedstaden.
Derfor skal erhvervsborgmester Andreas Keil have ros for at have sat bolden i spil. Ikke som en venlig gestus mod byens virksomheder, men som et fagligt fundament under de beslutninger, rådhuset træffer i de kommende år. Uden tal bliver erhvervspolitik nemlig let til mavefornemmelser og enkeltstående sager.
Tallene er faktisk slående
Redegørelsen tegner billedet af en by, der klarer sig bemærkelsesværdigt godt. København har siden 2014 haft den højeste vækst blandt en række sammenlignelige nordeuropæiske storbyer, herunder Amsterdam, Berlin, Stockholm og Hamborg. Region Hovedstaden huser 32 % af danskerne, men leverer 44 % af den samlede værdiskabelse i landet.
Det udvidede affaldstilsyn er blevet tag-selv-bord for gebyrer
Bag det overordnede billede ligger en fin detalje om byens struktur. Der er blevet flere arbejdssteder i København, men langt de største er små med op til ni medarbejdere. Kun én procent af de københavnske virksomheder har 100 eller flere medarbejdere. København er dermed en by med et bredt underlag af iværksættere og et lille antal meget tunge lokomotiver. En erhvervspolitik, der kun sigter på det ene ben, kommer til at halte. Tingene skal tænkes sammen.
Rammevilkårene er ikke problemet
Her bliver redegørelsen virkelig interessant, for tallene peger på en fortælling, der er sværere at håndtere end den sædvanlige. København står nemlig stærkt, når man måler infrastruktur og rammevilkår, og kommunen har løftet byggesagsbehandlingen et pænt stykke over de seneste fire år.
Alligevel svarer kun en ud af fire af virksomheder, at de er tilfredse med byens erhvervsvenlighed. Og fire ud af ti virksomheder oplever fortsat, at sagsbehandlingstiderne er for lange.
Rækkehuse har åbnet et nyt marked for investorer
Det er en kløft, der ikke bygges bro over med flere strategipapirer. Den fortæller, at afstanden mellem tal og mærkbart hverdagsliv er blevet for stor. Når en håndværksmester eller en detailhandler fortæller, at kommunen er svær at komme i kontakt med, står det i skærende kontrast, hvis en indikator viser, at alt er godt i København som erhvervsby. Her ligger den reelle opgave for byen i de kommende år.
Detailhandlen er byens puls
Redegørelsens tema om detailhandlen rammer et ømt punkt. Butikkerne oplever deres økonomiske situation mindre positivt end virksomhederne generelt, og de efterlyser lavere erhvervsleje og flere parkeringspladser.
Det er en udvikling drevet af digitalisering, ændrede handelsvaner og færre, men større butikker. Men den er også drevet af, hvordan vi indretter byen. Et levende byrum uden butikker bliver hurtigt et tomt byrum. Og et butiksliv uden gode adgangsforhold bliver et butiksliv uden kunder.
DI’s opbakning åbner døren for større energifællesskaber i Danmark
Her bør København tænke mere samlet. Handelslivet er ikke en modstander af grøn omstilling og plads til cykler og gående. Det er en afgørende del af, hvad der gør byen værd at bo og færdes i. Detailhandlen bør derfor stå centralt i den kommende erhvervsstrategi, fordi den binder byliv, erhverv og lokalsamfund sammen.
Afgørende, hvad der sker bagefter
Redegørelsen er finansieret af kommunens erhvervs- og vækstpulje, og det er en klog prioritering. Men en redegørelse er kun så meget værd, som den efterfølgende handling tillader.
Min opfordring er, at byen allerede nu beslutter, hvordan resultaterne skal måles. Hvor meget skal sagsbehandlingstiden falde? Hvor mange virksomheder skal være tilfredse i næste undersøgelse? Hvordan følger man udviklingen i detailhandlen og i de små virksomheder med 1-9 ansatte? Hvordan understøtter man bedst ejendomsudviklingen og grundmodningerne? Uden sådanne pejlemærker bliver det svært at vurdere, om indsatsen virker.
Et redskab, der skal bruges
Københavns første erhvervsredegørelse er et godt og modigt initiativ. Den viser en by med usædvanligt stærke tal og en række helt konkrete udfordringer, der skal tages alvorligt. Den bør ikke ende som en pæn rapport i en skuffe, men som fast grundlag for den dialog, kommunen og virksomhederne har behov for.
Hvis redegørelsen skal have reel værdi, bør den gentages og bruges politisk. Det kræver finansiering, men først og fremmest vilje til at handle på det, tallene viser.
AI kan løfte det enkelte projekt, men risikerer at lamme den kollektive innovation
København er allerede en fremragende erhvervsby men med udfordringer, når det kommer til samarbejdet med kommunen. Borgmester Andreas Keil har med denne redegørelse taget et vigtigt skridt mod at gøre byen målbar. Nu begynder det egentlige arbejde.
