Konflikter koster byggeriet milliarder, men kontrakten kan ikke løse alt

Byggebranchen er blevet professionel til at styre økonomi, risiko og kontrakter, men ikke de dyre konflikter. Advokat Marie-Louise Pind mener, at branchen overser samarbejdet mellem de mennesker, der skal få projektet til at lykkes.
- En god kontrakt er vigtig, men vi kan ikke kontraktuelt regulere os ud af alle de situationer, der opstår mellem mennesker undervejs i et komplekst projekt, siger Marie-Louise Pind, der er advokat og partner i Njord Law Firm.

I 2017 anslog en analyse fra Mediationsinstituttet, at juridiske konflikter og retssager kostede byggebranchen omkring 2,2 mia. kroner om året. Det svarede dengang til 22 % af branchens samlede resultat efter skat.

Men hvorfor fortsætter konflikterne i en branche, der samtidig er blevet stadig mere professionel i sin projektstyring?

Marie-Louise Pind, der er advokat og partner i Njord Law Firm, pegede på et muligt svar, da hun holdt oplæg på Hubexos Projektmarkedet 2027 og kaldte samarbejdet “byggeriets blinde vinkel”.

Læs også

Byggeriet bruger for mange kræfter på det, virksomhederne ikke selv kan styre

– Vi styrer risiko, økonomi og kontrakter meget systematisk. Men vi gør ikke nødvendigvis det samme med tillid, adfærd og samarbejde. Og det er jo mennesker, der i sidste ende skal få projektet til at fungere, siger Marie-Louise Pind og påpeger, at konflikter ikke alene koster advokattimer.

– De kan dræne energi og arbejdsglæde, forsinke beslutninger og flytte opmærksomheden fra projektet til parternes indbyrdes positioner.

Kan samarbejdet designes?

Hun understreger, at kontrakten fortsat har en afgørende funktion ved at fastlægge ansvar, rettigheder og pligter og skabe den juridiske ramme omkring projektet.

Men den kan ikke i sig selv sikre, at mennesker samarbejder godt:

– En god kontrakt er vigtig, men vi kan ikke kontraktuelt regulere os ud af alle de situationer, der opstår mellem mennesker undervejs i et komplekst projekt.

Læs også

Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer

Marie-Louise Pind mener derfor, at samarbejdet bør behandles med større systematik allerede fra projektets begyndelse.

– Vi skal spørge: Hvordan designer vi samarbejdet? Vi designer jo alt muligt andet i projektet. Hvorfor skulle den del så være overladt til tilfældighederne.

Ifølge hende kan det blandt andet handle om fælles mål, forventninger til adfærd og rammer, hvor parterne kan bringe problemer frem, inden de udvikler sig til fastlåste konflikter.

Tillid skaber bedre løsninger

Under paneldebatten på Projektmarkedet 2027 gav advokaten et konkret eksempel på værdien af at arbejde systematisk med samarbejdet i et projektteam.

I et byggeprojekt havde teamet fundet frem til en løsning, men efter mødet henvendte en ingeniør sig til bygherren med tvivl om, hvorvidt det nu også var den rigtige løsning.

Ingeniøren havde ikke selv et bedre alternativ, men tilliden og den psykologiske sikkerhed i teamet gjorde det muligt at bringe tvivlen frem. Det fik teamet til at samles igen og i fællesskab finde en langt bedre løsning.

Læs også

Klimamål må ikke blive en konkurrence i ambitioner

– Det viser, hvad vi kan opnå, når vi arbejder målrettet med samarbejdet og relationerne. Tillid og psykologisk sikkerhed gør, at vi tør udfordre hinanden og give udtryk for vores tvivl og usikkerhed. Og det er ofte her, de bedre løsninger opstår, siger hun.

Gevinsten ved at arbejde systematisk med samarbejdet handler altså om mere end at forebygge konflikter.

God dialog fjerner ikke modsatrettede økonomiske interesser eller behovet for klare aftaler. Byggeriets parter har fortsat forskellige roller, risici og ansvar, påpeger hun. Men et stærkt samarbejde kan skabe bedre løsninger og forhindre, at uenigheder udvikler sig til fastlåste konflikter.

Læs også

Panelets topledere udpeger branchens største udfordringer

Marie-Louise Pind oplever samtidig en bevægelse i byggeriet, hvor flere aktører i stigende grad får øjnene op for værdien af at investere i samarbejdet fra begyndelsen frem for først at reagere, når konflikterne opstår.

– Folk er trætte af konflikter, og hvis det kan omsættes til en anden samarbejdskultur, er gevinsten ikke kun bedre relationer.

– Når historiske opgørelser har sat milliardbeløb på konflikterne, er der også en forretning i at undgå dem.

Relateret indhold