På Finansloven 2015 er over 50 mio. kr. sat af til demonstration af store varmepumper i fjernvarmesystemet for årene 2015 og 2016.
Varmepumperne er højaktuelle, hvorfor Grøn Energi inviterer til “Temadag om store varmepumper i fjernvarmesystemet” den 28. april.
Energistyrelsen holder blandt andre oplæg om initiativer til udbredelsen af store varmepumper, eksempelvis nedsætter Energistyrelsen et rejsehold med det formål at rådgive fjernvarmeværkerne i valget af varmepumpe.
Der vil ligeledes introduceres til varmepumper ved Bjarke Paaske fra Teknologisk Institut om kølemidler, teknik, system og integration.
Store varmepumper forventes at blive en vigtig brik i smart-energisystem, hvorfor driftsomkostninger skal reduceres og uhensigtsmæssige energiafgiftssystemer skal afhjælpes, skriver Dansk Fjernvarme.
Temadagen foregår i Fjernvarmens Hus.