Island er frontløber når det gælder udnyttelsen af vedvarende energi

I mange henseender er Island privilegeret af adgang til højtydende, naturlige energiressourcer. I Danmark benytter vi solen og vinden som energikilde, i andre lande som Sverige, Norge og Grønland udnytter man ligeledes vandkraft, og på Færøerne sikrer den lune Golfstrøm muligheden for at udnytte denne energikilde via f.eks. varmepumper. Men på Island kan endnu en interessant energikilde føjes til listen – nemlig geotermisk energi, som vi ikke kender fra vores breddegrader.

Langt hovedparten af alle islandske hjem opvarmes med direkte geotermisk fjernvarme, lige som de brusende floder og gletsjere giver mulighed for drift af store vandkraftværker, der er med til at sikre billig strøm. Med over 99 procent af al elektricitet produceret grønt er landet et globalt centrum for grønne investeringer og virksomheder, der søger at minimere deres CO2-aftryk. Investeringerne i vedvarende energi fokuserer primært på vandkraft og geotermisk energi.

Vindkraft er på vej på Island

Disse energikilder udnyttes altså i vid udstrækning på Island, mens man først nu er ved at tage landets første, kommercielle vindmøllepark i drift, og udnyttelsen af solenergi kun er i sin spæde vorden. Ifølge Friðrik Ómarsson, der er markedsdirektør i COWI’s islandske datterselskab, skyldes det blandt andet, at mens geotermisk energi og vandkraft er tilgængelig 24 timer i døgnet, er det ikke altid, at vinden blæser eller, at solen skinner.

Den nye vindmøllepark Vaðölduver er opført for det nationale energiselskab Landsvirkjun i det sydlige Island nær Sultartangi-vandkraftværket. Den får en kapacitet på cirka 120 megawatt og forventes at være i fuld drift i løbet af næste år. COWI har været tæt tilknyttet som rådgiver på projektet siden den tidlige planlægningsfase og udarbejdede miljøkonsekvensvurderingen allerede i 2016.

Energisamspil giver fleksibilitet

Siden fik man ansvaret for byggeledelse, kvalitetskontrol og teknisk rådgivning under opførelsen, og mere end 40 specialister fra COWI har arbejdet på projektet inden for områder som byggeledelse og anlægsdesign, elektriske systemer, miljø- og sikkerhedsledelse samt kvalitetssikring. Vindmølleparken bliver et vigtigt supplement til Islands eksisterende energisystem, der som nævnt hidtil primært har været baseret på vandkraft og geotermisk energi.

– Jeg er sikker på, vi vil se flere vindmølleparker, men jeg er også sikker på, at de forskellige energikilder kommer til at arbejde mere sammen, end tilfældet har været tidligere, siger Friðrik Ómarsson. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at den nye vindmøllepark er placeret tæt ved et vandkraftværk, for når flere energikilder arbejder sammen, opnås højere grad af fleksibilitet, når det gælder stabil drift. Solceller vil vi derfor også givet se flere af på Island, vurderer Friðrik Ómarsson.

Flere nye teknologier er på vej

COWI har været repræsenteret på Island i cirka tre år, blandt andet gennem opkøbet af det lokale rådgivningsfirma Mannvit med henblik på at styrke sine kompetencer inden for grøn energi. Mannvit har gennem en årrække arbejdet med geotermiske kraftværker, fjernvarmesystemer, vandkraftprojekter samt infrastruktur til energiindustrien, men nye teknologier er også på vej ind på den store energiscene.

Blandt andre Power-to-X, brint, men endnu et spændende projekt, COWI er involveret i som rådgiver, er Iceland Deep Drilling Project. Det er et projekt, der hæver udnyttelsen af geotermisk energi til helt nye højder. Med et projekt som IDDP borer man brønde ned i en dybde på flere kilometer, hvor temperaturen når op på mange hundrede graders celsius. Der er IDDP-projekter både på den sydlige del af Island og på den nordlige del.

Kigger flere kilometer ned i jorden

Iceland Deep Drilling Project blev grundlagt i år 2000 af et konsortium bestående af tre islandske energiselskaber samt Islands nationale energistyrelse. Konsortiet begyndte med at forberede boringen af en 4-5 kilometer dyb brønd i et højtemperatur hydrotermisk system med henblik på at nå 400-600 celsius varm væske ved en pladegrænse i et midtoceanisk rygsystem. En forundersøgelsesrapport blev færdiggjort i 2003.

IDDP er et langsigtet forsknings- og udviklingsprojekt, som forventes at strække sig over et til to årtier. Projektet er derfor endnu ikke en løsning på energibehovet på kort eller mellemlang sigt.

ICDP (International Continental Scientific Drilling Program) har ydet økonomisk støtte til organiseringen af det videnskabelige program. Et opstartsmøde blev afholdt i Reykjavík i juni 2001, og i 2002 blev der afholdt to workshops.

De omhandlede boreteknologi og en lang række forskellige videnskabelige emner. Som resultat modtog IDDP omkring 60 forskningsforslag fra det internationale forskningsmiljø. Forslagene spændte fra petrologi og petrofysik til væskekemi, vand- og bjergartsreaktioner, overflade- og borehulsgeofysik samt
reservoirmodellering. Mere end halvdelen af forslagene krævede borekerneprøver.

I 2003 blev det besluttet at bore den første IDDP-brønd i Reykjanes. Den første kandidatbrønd blev boret i 2004-2005 ned til en dybde på 3.082 meter. I 2005 blev finansieringen til at bore den første IDDP-brønd til fem kilometers dybde sikret gennem energikonsortiet i samarbejde med ICDP og den amerikanske National Science Foundation (NSF), som bidrog til finansiering af kerneboringer til forskningsformål.

Desværre blev den tre kilometer dybe brønd i Reykjanes blokeret under en produktionstest i november 2005. Efter mislykkede forsøg på at genåbne brønden måtte den opgives i februar 2006. Senere samme år besluttede IDDP at flytte projektet til det højtempererede område ved Krafla i det nordøstlige Island med henblik på at bore en fuldskala IDDP-brønd under superkritiske forhold – senere kendt som IDDP-1.
Boringen af IDDP-3 vil starte i slutningen af 2026 ved Nesjavellir i et af Islands vigtigste geotermiske områder og sigter mod at nå temperaturer over 400 grader.