Ølstykke: River skolen ned og bygger bofællesskab i stedet

Plushusene etablerer nu sit syvende bofællesskab. Denne gang i Ølstykke, hvor den tidligere Toftehøjskolens grund ryddes for at give plads til 211 DGNB Guld-certificerede lejeboliger. De første beboere ventes at flytte ind i efteråret 2024.
De 211 nye lejeboliger placeres her på den tidligere Toftehøjskolens grund.
De 211 nye lejeboliger placeres her på den tidligere Toftehøjskolens grund.

Plushusene er Danmarks største bofællesskabskoncept. Det første åbnede i Hedehusene i foråret 2020 og siden er Plushusene også åbnet i Nivå, Ballerup, Tårnby, Køge Nord og nu også snart i Lisbjerg, der bliver første projekt vest for Storebælt.

Næste planlagte projekt ligger endnu en gang på Sjælland – i Ølstykke.

– Vi har arbejdet med ideen om et bofællesskab i Ølstykke længe. Jeg er sikker på, at det kommende bofællesskab vil tilføre værdi til Egedal kommune med en moderne boligform, der giver trivsel i hverdagen. I Plushusenes åbne fællesskaber rundt om København oplever vi, at de mange fælles aktiviteter, som drives eller hjælpes i gang af en fast tilknyttet vært, skaber gode sociale relationer og en øget livskvalitet, siger adm. direktør Martin Kring.

Plushusene er etableret i 2018 af M+Invest og NREP. Tilsammen investerer de to selskaber i virksomheden med en vision om at skabe et helt nyt og unikt lejeboligkoncept, som bygger på de nyeste trends og behov inden for co-living.

Plushusene i Ølstykke bliver syvende skud på stammen. I alt forventes opført mindst 12 ejendomskomplekser rundt omkring i Danmark med et beboermix beståede af børnefamilier og aktive voksne +55.

Afleveres etapevis

Byggeriet af de nye boliger i Ølstykke forventes påbegyndt i august 2023. De 211 nye lejeboliger afleveres etapevis af totalentreprenøren Dansk Boligbyg frem til efteråret 2025.

– Plushusene er et moderne og interessant boligkoncept, og vi har allerede et supergodt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere om opførelsen af Plushusene i Lisbjerg. På mange måder kommer det nye projekt i Ølstykke til at ligne det, som vi allerede er i gang med i Lisbjerg, siger afdelingsleder Jes Møller-Jensen fra Dansk Boligbyg.

Der bliver bygget både rækkehuse, altanhuse og punkthuse med i alt 211 lejeboliger, fælleshus, legepladser og fælles udearealer i det nye bofællesskab Plushusene i Ølstykke.
Der bliver bygget både rækkehuse, altanhuse og punkthuse med i alt 211 lejeboliger, fælleshus, legepladser og fælles udearealer i det nye bofællesskab Plushusene i Ølstykke.

Stort fælleshus i to etager

Bofællesskabets 211 DGNB Guld-certificerede lejeboliger på den gamle skolegrund bliver fordelt på rækkehuse og lejligheder i altanhuse og punkthuse. Boligerne varierer i størrelse fra ca. 60 til ca. 116 kvadratmeter og får to-fem værelser. Alle boliger får enten terrasse eller altan.

Ud over egen bolig får beboerne adgang til fællesfaciliteter. Centralt i bebyggelsen placeres et stort fælleshus i to etager med blandt andet spisesal, hyggelounge, børnehule, multirum, fitness, atelier, værksted og gæsteværelser.

Mellem husene etableres grønne leverum og legepladser. Der etableres også et særligt overdækket ‘Byens rum’, som for eksempel kan huse arrangementer som loppemarkeder, yoga, gadeteater m.v.

Relateret indhold