Hvor kommer væksten i byggeriet fra næste år, og hvor risikerer projekterne at gå i stå?
Det bliver nogle af de centrale spørgsmål, når senioranalytiker Rasmus Schulian fra Hubexo og seniorøkonom Lasse Lundqvist fra Prognosecenteret den 24. september går på scenen ved Projektmarkedet 2027 i Parken i København.
Her præsenterer de nye tal og analyser for det professionelle bygge- og anlægsmarked i 2027 på baggrund af mere end 100.000 datapunkter og oplysninger om tusindvis af projekter.
Byggeriet vokser, men markedet samler sig om færre og større projekter
Analysen går blandt andet tæt på udviklingen i det samlede marked og de enkelte regioner, antallet af projekter og anlægssummer samt fordelingen på projekttyper, byggearter og bygherretyper.
Men en stor pipeline er ikke nødvendigvis det samme som høj byggeaktivitet.
– Der er masser af boligprojekter i pipelinen, men realiseringsgraden er fortsat lav. Under 60 procent af det private boligbyggeri fra Projektmarkedet 2026 forventes igangsat som planlagt, siger Rasmus Schulian.
Markedet bevæger sig i forskellige retninger
Netop forskellen mellem planlagte og realiserede projekter er afgørende, når virksomheder skal vurdere deres marked.
Derudover er det ikke alene størrelsen på det samlede bygge- og anlægsmarked, der har betydning. For entreprenører, rådgivere, leverandører og andre aktører er det mindst lige så væsentligt at vide, hvor aktiviteten befinder sig, hvordan markedet forskyder sig, og hvilke projekter der faktisk ser ud til at blive realiseret.
Glem ikke kerneforretningen
Og udviklingen er langt fra ens på tværs af markedet, for mens boligbyggeriet fortsat er præget af en lav realiseringsgrad, peger tallene i en anden retning inden for energi og anlæg.
– Der er mange sten på vejen til den grønne omstilling. Alligevel er det inden for energi og anlæg, vi ser den største vækst, siger Rasmus Schulian.
Finansieringen kan sende projekter i skuffen
En del af forklaringen på udviklingen findes uden for byggebranchen.
Seniorøkonom Lasse Lundqvist retter på Projektmarkedet blikket mod de økonomiske forhold, der er med til at afgøre, om projekterne kan hænge sammen – og særligt mod finansieringen.
– Prisen på gæld er steget i hele verden, og Danmark slipper ikke udenom. Corona, krig og oprustning har været dyrt, og regningen løber stadig. Når stater i hele verden står i kø for at låne penge, presses prisen op for alle i køen, siger Lasse Lundqvist.
Ifølge ham er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på dansk økonomi isoleret, når udviklingen i byggeriet skal vurderes.
Befolkningsvækst forklarer store forskelle i boligbyggeriet
– Renten sættes på det globale obligationsmarked, ikke i Danmark, og derfor får vi ingen rabat for, at dansk økonomi i øvrigt kører fint.
Oveni kommer inflationsfrygten, som efter krigen i Iran har sendt renterne yderligere op. Og netop finansieringsomkostningerne kan være afgørende for, om et planlagt byggeri bliver til virkelighed.
– Låneomkostningerne er afgørende for, om et byggeprojekt kan bære sig selv. Når finansieringen bliver dyrere, holder regnestykket ikke længere, og projektet ryger i skuffen i stedet for i jorden. Bunken vokser, men den er ikke død, siger Lasse Lundqvist.
Profiler diskuterer branchens største udfordring
Prognosen for 2027 bliver en del af en større faglig dag, når Hubexo samler op mod 200 deltagere fra bygge- og anlægsbranchen i Parken.
Et andet centralt punkt bliver paneldebatten ”Hvad er branchens største udfordring?”, hvor syv profiler mødes med perspektiver fra forskellige dele af byggeriets værdikæde.
Byggemarkedet er blevet sværere at læse: Stort brancheevent ser mod 2027
Panelet består af Lars Emil Frandsen, Investment Director i Birch Ejendomme, Niels Arne Dam, underdirektør og cheføkonom i Finans Danmark, Eva Ravnborg, direktør i Henning Larsen, Mette Glavind, direktør for divisionen Bygge og Anlæg på Teknologisk Institut, Niels Elliot Brøchner, forretningsdirektør i Niras, Martin Lund Knudsen, direktør i Tailor Business Consulting, samt Marie-Louise Pind, advokat og partner i Njord Law Firm.
Cheføkonom Martin Kyed fra Prognosecenteret modererer debatten, der dermed spænder fra investering og finansiering til arkitektur, teknologi, rådgivning, entreprenørvirkelighed, forretningsudvikling og jura.
