80 meter højt træhus får egen YouTube-kanal

Man kan nu følge opførelsen af PFA's 80 meter høje bygning Træ, der skyder op i Aarhus. Bag kanalen står arkitekt Anders Lendager, der har tegnet bygningen, og tegneren Anders Morgenthaler, der (også) brænder for bæredygtighed.
Træ' er tegnet af Lendager Arkitekter og vil stå færdigt i andet halvår af 2024. Byggeriet forventes at koste 371 mio. kroner at opføre. Visualisering: Flow Studio
Træ' er tegnet af Lendager Arkitekter og vil stå færdigt i andet halvår af 2024. Byggeriet forventes at koste 371 mio. kroner at opføre. Visualisering: Flow Studio

“Vi vil gerne tage os tid til at fortælle, diskutere og reflektere over de projekter, vi arbejder på,” skriver en af de mest bæredygtigttænkende og -udførende arkitekter i verden, Anders Lendager, på LinkedIn.

Han har slået pjalterne sammen med Anders Morgenthaler, der er tegner, forfatter, filminstruktør og monopol-deltager, men også ivrig debattør og fortaler for en mere bæredygtig verden med sænket CO2-udledning og større biodiversitet.

Læs også: Lendager hjælper Vejle Kommune i mere klimaneutral retning

Sammen vil de fremadrettet og hver 14. dage tage seerne af deres nye YouTube-kanal Reconstructing The World med på byggepladsen i Aarhus, hvor PFA har valgt at få opført det 14.850 kvm store højhus Træ med bærende konstruktioner, gulve, lofter og facade af træ.

Dertil er huset opført af genbrugstræ, andre bæredygtige materialer samt et minimum af genanvendt beton.

Se første afsnit af Reconstructing The World her:

I alt forventes 15 afsnit á ca. en halv time. Første afsnit varer 42 minutter.

Relateret indhold