Konsulenthuset Transition har med støtte fra Realdania udarbejdet rapporten ’Fra jord til hvor vi bor’. Det er en casesamling med biobaserede materialer i byggeriet, og den viser en række spændende eksempler på dette. Der findes allerede en række byggerier, hvor træfiber, halm, græs, hamp og andre biobaserede materialer indgår i konstruktioner og bygningsdele. Men projekterne er spredt i både ind- og udland, og det kan derfor være vanskeligt for bygherrer, rådgivere og andre i byggebranchen at få overblik over, hvad der faktisk er afprøvet, og hvordan det er gjort.
Det skal den nye casesamling være med til at ændre. Den viser, at de biobaserede byggematerialer anvendes langt bredere end den klassiske fortælling om små træhuse og nicheprojekter. Den indeholder både eksempler på enfamiliehuse og på flere større etageejendomme samt erhvervsbygninger, som er bygget med biobaserede materialer. Dermed beviser projekterne i publikationen, at biobaserede byggematerialer ikke længere kun hører hjemme i eksperimenterende demonstrationsbyggerier, men i stigende grad bliver en del af den moderne byggebranche.
Kildegaard, Tisvildeleje – renovering
Bygningen er fra 1904. Gulvene er blevet efterisoleret med indblæst træfibergranulat. Indervæggene er efterisoleret for at minimere lydgener mellem værelserne, og gangene er efterisoleret med græsisolering beklædt med en formaldehydfri træfiberplade. Ydervæggene er efterisoleret med hampblokke indvendigt, som er afsluttet med kalkpuds. Under vinduesbrystningerne er der pudset med diffusionsåben kork og kalkbaseret mørtel. Løsningen har gode termiske og fugtregulerende egenskaber. Det skyldes, at kork har mange cellemellemrum, hvor der er stillestående luft, hvilket gør materialet godt termisk isolerende.
Serinedalen, Aarhus – nybyggeri
Børneinstitutionen Serinedalen er opført af Aarhus Kommune som et let træbyggeri, hvor de biobaserede materialer er valgt for både deres klimamæssige og bygningsfysiske egenskaber. Isoleringen består primært af træfiber og papiruld, der er diffusionsåbne materialer med høj varmekapacitet, som bidrager til termisk komfort og et sundt indeklima. Facadebeklædningen inkluderer genbrugs- og 2. sorteringsmaterialer, og i udvalgte rum er der anvendt genbrugte træbetonlofter. Projektet viser, hvordan biobaserede materialer kan integreres teknisk og konstruktivt i et daginstitutionsbyggeri.
3. generationshuset, Ikast-Brande – renovering og nybyggeri
Dette er et renoverings- og nybyggeriprojekt, hvor en eksisterende landejendom ombygges til et boligmiljø for en families tre generationer. Projektet omfatter renovering af det eksisterende stuehus samt opførelse af to nye boliger. De nye boliger er opført som halmhuse, hvor både terrændæk, ydervægge og tagkonstruktionen primært består af halmmoduler. Ydervægge og lofter er afsluttet med lerpuds og lermaling på den indvendige side, mens ydervæggene er afsluttet med bræddebeklædning udvendigt. Terrændækket er afrettet med lerpuds, hvorefter trægulvet er opbygget på strøer.
Sommarivabyen, Helsingør – nybyggeri
Her er det en af pensionskasserne, der er bygherre, nemlig PensionDanmark. Sommarivabyen er et rækkehusprojekt, hvor bæredygtighed har været en gennemgående designparameter fra de tidlige faser. En af projektets ambitioner er at overholde Reduction Roadmap 67 % scenariet. Hertil blev der foretaget et LCA-optimeringsstudie, der kortlagde projektets fulde CO2-reduktionspotentiale ved brug af biobaserede materialer – herunder træskelet, træfiberisolering og lerplader med lerpuds frem for konventionelle gipsplader. Studiet viste, at disse tiltag samlet kunne reducere projektets CO2-udledning med op til 47 % relativt til baseline.
TRÆ, Aarhus – nybyggeri
TRÆ er Danmarks højeste træbygning opført af PFA Pension. Bygningen er 78 meter høj og opført med en bærende trækonstruktion og isolering af papiruld og hampefibre. De materialer kombinerer lavt klimaaftryk med gode bygningsfysiske egenskaber. Facaderne er beklædt med genbrugte aluminiumsplader, og genanvendte vindmøllevinger som solafskærmning. Den endelige klimapåvirkning ligger på 8,5 kilo CO2-ækvivalenter pr. kvadratmeter pr. år.
