Kagsgården i Herlev er bygget i 70’erne, og den oprindelige kæmpestore varmtvandsbeholder i varmecentralen havde udtjent sin værnepligt. Den var kalket godt og grundigt til indeni, der var ikke altid varmt vand til alle, og derudover kunne systemet ikke afkøle fjernvarmevandet tilstrækkeligt.
– Fjernvarmevandet er 80 grader varmt, når det kommer fra værket, og med det gamle system kunne vi kun afkøle det til cirka 52 grader, før det blev sendt retur. Det giver en idé om, hvor lidt vi fik ud af energien, siger Brian Kaarsberg, energi- og varmekonsulent i KAB, Herlev Boligselskab.
De fleste vælger en løsning, der ligner den gamle – med en kæmpe varmtvandsbeholder. Men der er trods alt sket en del udvikling i måden at tænke varmt vand på siden 70’erne.
Anders G. Mortensen Projektleder, Neotherm
Der var ingen tvivl om, at varmtvandsforsyningen i Kagsgården skulle opgraders, men Brian Kaarsberg ønskede en smartere løsning end blot at erstatte den gamle varmtvandsbeholder med en ny.
Skal udrulles
Med opbakning fra afdelingsbestyrelsen undersøgte han derfor mulighederne for at investere i et anlæg, der kunne udnytte energien fra fjernvarmen bedre end de traditionelle anlæg, og i marts stod det nye anlæg klar til brug i det gamle billardrum. Anlægget kom i drift måneden efter og kørt upåklageligt lige siden. Nu er det tanken, at det skal rulles ud til andre af KAB’s boligbyggerier.
Løsningen er blevet til i samarbejde med Neotherm, og anlægget er bygget op med fire mindre varmtvandsbeholdere i stedet for én stor. Hver beholder kan rumme 900 liter vand, og de er serieforbundet to og to. Det 80 grader varme fjernvarmevand ledes ind i toppen på den første beholder, hvor det løber nedad i en spiral og opvarmer vandet i beholderen. Fjernvarmevandet, der nu er afkølet til cirka 55 grader, ledes dernæst ind i toppen af den næste beholder, der får tilført koldt vand i samme tempo, som det bruges fra systemet. På vej ned gennem dette kolde vand afkøles fjernvarmevandet yderligere, så det er under 30 grader, når det sendes retur til værket.
Køler mere
Det nye anlæg sørger altså for en afkøling af fjernvarmevandet med 50-55 grader, hvor det tidligere kun blev afkølet med omkring 28 grader, før det blev sendt retur til værket.
Det varme brugsvand tappes fra varmtvandsbeholder nr. 1 og ledes ud til forbrugerne i et rørsystem, hvor det cirkulerer. Det vand, der ikke bruges ude i lejlighederne, kommer tilbage til varmecentralen og igennem en varmeveksler, der sørger for, at temperaturen altid er 55 grader.
En vigtig forudsætning, for at anlægget kører optimalt, er det tilkoblede blødgøringsanlæg. Det trækker kalk ud af vandet, så anlægget og rørsystemet ikke kalker til. Det giver et lavere elforbrug og mindre vedligehold, og beboerne i ejendommen kan også mærke, at der er mindre kalk i vandet – blandt andet ved at de kan bruge mindre sæbe, når de er i bad, lige som brusenichen ikke kalker til i samme grad.
Kun fordele
– Der er faktisk kun fordele ved det nye anlæg. De to væsentligste gevinster er, at vi kan trække varmt brugsvand på 55 grader konstant – også ved vedligehold, fordi systemet er opbygget med to sæt serieforbundne beholdere, der kan være i drift uafhængigt af hinanden. Og så har vi fået en optimal afkøling af fjernvarmevandet – nu er det kun cirka 30 grader, når vi sender det retur, så det nye system er meget bedre til at trække energien ud af fjernvarmen, siger Brian Kaarsberg.
Blødgøringsanlægget har resulteret i lave serviceomkostninger samt en energibesparelse på 25 procent, der hovedsageligt opnås, fordi anlægget er bedre til at trække varmen ud af fjernvarmevandet end det gamle anlæg.
Hos Neotherm glæder projektleder Anders G. Mortensen sig over, at KAB har valgt at tænke utraditionelt i varmtvandsforsyningen.
– De fleste vælger en løsning, der ligner den gamle – med en kæmpe varmtvandsbeholder, der forsyner hele boligkomplekset. Og man oplever da også nogle fordele efter udskiftningen – i hvert fald i starten, før det hele kalker til igen. Men der er trods alt sket en del udvikling i måden at tænke varmt vand på siden 70’erne, siger Anders G. Mortensen.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';