Den europæiske rådgiverbranche har startet 2026 med solide ordrebøger og en stabil efterspørgsel særligt inden for energi og infrastruktur.
Men et mere usikkert geopolitisk landskab og et svagere økonomisk momentum får nu virksomhederne til at se mere forsigtigt på fremtiden.
Det viser det nye EFCA Barometer for foråret 2026, der samler forventningerne til markedsudviklingen for den rådgivende ingeniørbranche på tværs af Europa og netop er lanceret.
FRI frygter for den grønne omstilling: ”Ganske alvorlig situation”
– Vi ser fortsat et stærkt marked drevet af investeringer i energi, infrastruktur og den grønne omstilling, men virksomhederne møder samtidig en voksende usikkerhed, siger Henrik Garver, der er adm. direktør i FRI og formand for EFCA’s Economic Environment Committee, som står bag undersøgelsen.
– Geopolitiske usikkerheder, højere lønomkostninger og et generelt lavere økonomisk væksttempo påvirker investeringslysten og gør virksomhederne mere forsigtige i deres forventninger til de kommende år, forklarer han.
Vigtige investeringer i kritisk infrastruktur
Trods den øgede usikkerhed er der fortsat positive tegn i markedet.
Den gennemsnitlige ordrebeholdning blandt de europæiske rådgivervirksomheder ligger på 7,6 måneders arbejde, og i ingen af de deltagende lande forventes en faldende omsætning i løbet af det næste halve år.
Samtidig er energi- og infrastruktursektorerne fortsat blandt de stærkeste markeder for rådgiverne i Europa.
Rådgiverne har taget renovering til sig – nu vil FRI have ny lovgivning
Ifølge Henrik Garver understreger udviklingen betydningen af, at europæiske lande fastholder de langsigtede investeringer i samfundets kritiske infrastruktur:
– Erfaringen viser, at investeringer i energi, transport og anden kritisk infrastruktur er afgørende for både konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at de langsigtede investeringsplaner fastholdes, også i en periode præget af økonomisk og geopolitisk usikkerhed.
FRI om el-katastrofen: De har brug for al den hjælp, de kan få
– Netop nu er der behov for stabilitet og langsigtede prioriteringer, hvis Europa skal styrke sin robusthed, gøre sig uafhængig af Rusland og fortsat skabe vækst, siger han.
