Ejendomsselskabet Velkomns to nye boligområder i Faxe Kommune står færdige i sommeren 2027.
Det drejer sig om 25 rækkehuse i Nikolinelunden i Faxe og 45 rækkehuse i Enghave Banke i Rønnede.
Allerede nu kan Velkomn dog melde samtlige boliger i Nikolinelunden udlejet.
Rækkehusbygger vil op på 5.000 boliger
– At boligområdet Nikolinelunden allerede er udlejet nu, længe før de første flytter ind, er endnu en fjer i hatten, siger direktør i Velkomn, Peter Uldall Borch.
Ambition om 5.000 boliger
Med Enghave Banke og Nikolinelunden har Velkomn ni projekter på Sjælland i alt.
Velkomn har i dag en portefølje på 1.600 boliger og en ambition om en portefølje på 3.000 boliger på den korte bane samt 5.000 boliger på længere sigt.
”Stadig på jagt”: Velkomn bygger 63 rækkehuse nær Roskilde
– Vores strategi er fortsat at vækste, hvilket interessen for Nikolinelunden og Enghave Banke kun understøtter, siger Peter Uldall Borch og fortsætter:
– Derfor er vi også på jagt efter endnu flere byggegrunde og rækkehusprojekter.
