Ung københavnsk tegnestue leverer overskud

I sit fjerde leveår lander ACT Architects et overskud på 10 mio. kr. i for 2025.
Mikkel Westfall
"Det er afgørende for os, at vi kan forpligte os fuldt ud og skabe arkitektur, der skaber værdi for både vores bygherrer og de mennesker, der møder den i hverdagen," siger Mikkel Westfall fra ACT Architects. Foto: Sara Gangsted.

ACT Architects har skabt plusser på bundlinjen, når de ser tilbage på 2025.

Hele 10 mio. kr. før skat lyder overskuddet på for den unge københavnske tegnestue.

Dermed mener de at have cementeret deres position som en veletableret og anerkendt tegnestue i København, der dog stadig er i en udviklingsperiode.

– 2025 har været et udviklende år for ACT. Vi er vokset i medarbejderstab, har styrket ledelsen med Dorthe Keis i partnerkredsen og er flyttet ind i nye rammer for vores tegnestue i hjertet af København, siger Mikkel Westfall, founding partner i ACT.

Læs også

Ung tegnestue styrker bundlinjen: ”Vi har ikke faste vækstmål”

Hemmeligheden bag de positive tal er ifølge ACT, at strategien bliver ved med at være den samme.

– Vi har fastholdt vores fokus på at levere arkitektur af høj kvalitet ved at dedikere os til hvert enkelt projekt med nærvær og omhu, siger Mikkel Westfall og fortsætter:

– Det er afgørende for os, at vi kan forpligte os fuldt ud og skabe arkitektur, der skaber værdi for både vores bygherrer og de mennesker, der møder den i hverdagen – nu og i fremtiden.

2025 bød også på et lokaleskifte. ACT er nu at finde på Grønningen 1 i København. Derfra kan de sidde og tænke tilbage på de færdige projekter fra det forgangene år.

De fremhæver selv: Transformation af den tidligere politistation Station 1 på Halmtorvet til hotel, revitaliseringen af Kromann Reumerts hovedsæde i Nordhavn samt udviklingen af Østerfælled Torv på Østerbro samt nybyggerierne Bryggervangen og Rockwool i Hedehusene.

Relateret indhold