En ny undersøgelse blandt 100 BIM-ansvarlige, VDC-ledere og byggeprofessionelle på tværs af 21 europæiske lande tegner et billede af en branche i overgang.
Byggebranchen er ikke rigtig digital eller analog. Sådan udlægges resultaterne i ONSIGTS Magasinet i hvert fald.
– Over et årti inde i branchens digitale transformation befinder vi os ved et interessant vendepunkt, siger Casper Gullach, chefredaktør og COO i Vitus.
Respondenterne repræsenterer entreprenører, rådgivere, arkitekter og bygherrer fra Danmark, Tyskland, Holland, Sverige, Norge, Schweiz og flere andre lande.
Kunstig intelligens vil forandre byggebranchen for altid
Det mest opsigtvækkende er, at 6,7 ud af 10 har datatillid. Det betyder for eksempel, at man har tillid til, at projektdata er konsistent på tværs af systemer. Megaprojekter og metro- og bådebyggerier scorer lavest.
Derudover finder de i undersøgelsen ud af, at:
- 65 % oplever friktion mellem projektering og udførelse.
- AI-adoption er voksende, men selektiv. To tredjedele bruger en eller form for AI-værktøj.
- Excel er stadig uundværlig. 51 % angiver regneark som en kritisk datakilde, på linje med dokumentstyringssystemer.
- Integration er topprioritet i 2026. Dataintegration fører foran automatisering, datastandarder og kompetenceopbygning.
– Værktøjerne er på plads. BIM er blevet baseline. Og alligevel var det, der kom tilbage fra 100 fagfolk, en historie om overgang. Den første bølge handlede om at digitalisere tegningen. Den næste handler om at digitalisere beslutningen, siger Casper Gullach.
