For håndværkeren er godt værktøj en selvfølge. Udstyret skal fungere, når det bliver taget frem, og det skal kunne holde til hverdagens belastninger. Men sådan har holdningen ikke nødvendigvis været med arbejdslys. I mange år har arbejdslamper været betragtet som noget, der med tiden blev slidt op og udskiftet. Batterier mistede kapacitet, komponenter gik i stykker, og hele lampen blev ofte skiftet ud. Ifølge Martin Kjær Petersen, CEO hos SCANGRIP, har den tankegang præget markedet i årevis.
– Arbejdslamper er ofte blevet behandlet som en forbrugsvare. Men når man taler med professionelle håndværkere, oplever man dog noget andet. Finder de en lampe, der fungerer godt, vil de helst beholde den. Den bliver en del af deres måde at arbejde på, siger han.
Udgangspunkt i virkeligheden
SCANGRIP er Europas førende producent af arbejdslys til professionelle og en del af Hultafors Group. Virksomheden var i 2008 den første til at lancere arbejdslamper på markedet baseret på LED-teknologi, og siden er produktudviklingen gået stærkt, hvor input blandet andet er kommet direkte fra de professionelle selv.
Det gælder blandt andet håndværkere, teknikere og installatører, som hver dag arbejder i miljøer, hvor lysforholdene varierer. Man arbejder i mørke og trange rum, hvor det kan være svært at se, hvad man laver. Man møder ind på en kold og mørk byggeplads om morgenen, og man arbejder efter en stram tidsplan og har brug for at tingene forløber planmæssigt.

Det er alt sammen forskellige arbejdssituationer, der alle stiller krav til arbejdslyset. For eksempel har SCANGRIP udviklet en pandelampe med sensorfunktion og LED-teknologi, der oplyser hele synsfeltet, fordi virksomheden så et behov for bedre håndfri arbejdsbelysning.
– De bedste input kommer fra de mennesker, der bruger produkterne hver dag. Derfor bruger vi meget tid på at forstå deres arbejdsprocesser og udfordringer, når en ny lampe skal udvikles eller en eksisterende lampe forbedres, forklarer Martin Kjær Petersen videre.
Mere end blot lumen
Når emnet arbejdslys kommer på banen, er det ofte med fokus på ’lumen’, altså lysstyrken i en lampe. Men lysstyrke alene fortæller ikke hele historien, mener SCANGRIP.
Gennem de senest år har det for virksomheden handlet om at forbedre og udvikle løsninger, der holder længere og samtidig bliver ved med at levere den nødvendige ydeevne. Derfor relancerede SCANGRIP ikke mindre end 13 af deres bedst sælgende LED-arbejdslamper i marts 2024 med fordoblet levetid, højeste energieffektivitet og maksimeret ydeevne – disse lamper går under navnet ’FOR LIFE’.
Her er den nyeste LED-teknologi og et nyt højeffektivt multi-LED-design anvendt. Denne type LED-lyskilde giver den maksimale lyseffektivitet og repræsenterer en milepæl, der sætter nye standarder for lysinnovation i branchen.
Effektiv varmeafledning er afgørende for effektiv drift af LED-arbejdslamper. Dette opnås gennem et design med høj varmeledningsevne, der reducerer temperaturen, minimerer tab af ydelse og reducerer energiforbruget, samtidig med, at lysstyrken bevares.
Klar til barske forhold
Det elektroniske LED-driverdesign er samtidig blevet optimeret for at forbedre effektiviteten markant. Det reducerer ikke kun energiforbruget og varmeafgivelsen, men forlænger også komponenternes levetid. Samlet set har anvendelsen af de højeffektive LED’er, den forbedrede varmeafledning og det optimerede elektroniske driverdesign resulteret i effektivitetsforbedringer på op til 50 % på udvalgte produkter.
Arbejdslamperne er designet til at fungere stabilt i hårde arbejdsmiljøer og pålideligt under barske forhold – og der er ikke gået på kompromis med ydelsen. For eksempel er den konstante lumenydelse over tid blevet forbedret yderligere med de nye FOR LIFE-arbejdslamper. Dette måles i henhold til den europæiske standard EN 13032-1, som er den absolut mest restriktive målemetode for lys.
– Et godt arbejdslys handler ikke kun om, hvor kraftigt lyset er. Det handler om design, funktionalitet, brugervenlighed, ergonomi og alt derimellem. Det er de små detaljer, der gør hele forskellen, når du har brug for det bedste, du kan få, siger Martin Kjær Petersen.

Et opgør med køb-og-smid-ud
I takt med at kravene til kvalitet og effektivitet er steget i byggebranchen, er forventningerne til udstyret også vokset. Det gælder ifølge SCANGRIP også arbejdslys. I stedet for blot at indkøbe et stort antal lamper til et kommende byggeprojekt, som efterfølgende risikerer at ende som affald, bør fokus være på at identificere de konkrete krav til belysningen. Ved at vælge de rette lamper til de rette arbejdsopgaver, sikres både en mere effektiv udnyttelse af udstyret og en mere omkostningseffektiv løsning.
Med FOR LIFE-arbejdslamperne har SCANGRIP også arbejdet målrettet med at forlænge levetiden på lamperne. Blandt andet er produkternes forventede levetid øget til 10 år sammenlignet med en tidligere anslået levetid på 4 år. Batteriets levetid er samtidig fordoblet fra 500 til 1.000 opladninger. Derudover er arbejdslamperne udviklet, så nødvendige reservedele kan udskiftes frem for, at hele produktet skal kasseres.
Ifølge Martin Kjær Petersen handler det først og fremmest om at skabe et produkt, der kan holde til de forhold, der er ude på byggepladserne. Samtidig skal produktet også give mening for brugeren, så de oplever, at lyset også er en vigtig del af værktøjskassen på lige fod med skruemaskinen og hammeren.
Arbejdslys som specialområde
Mens mange producenter udvikler arbejdslys som en del af et bredere sortiment, har SCANGRIP valgt en anden strategi. Virksomheden fokuserer udelukkende på arbejdslys til professionelle brugere og tilbyder et komplet sortiment med alt fra håndlamper, pandelamper og større LED-projektører til mere specialiserede løsninger til malings- og lakindustrien, UV-hærdning samt LED-lamper til eksplosive miljøer. Det er en prioritering, der ifølge Martin Kjær Petersen gør det muligt at gå i dybden med de udfordringer, som fagfolk møder i praksis.
– Vi arbejder kun med arbejdslys. Det betyder, at vi kan koncentrere alle vores kræfter om at forstå, hvordan professionelle arbejder, og hvad der skal til for at skabe den bedst mulige lysoplevelse, uddyber han. Han påpeger, at arbejdslysets betydning kun bliver større i takt med, at kravene til kvalitet og præcision stiger på tværs af bygge- og installationsbranchen.

Skabt til mange års brug
Mens byggebranchen generelt arbejder med at reducere spild og få mere ud af de ressourcer, der allerede er i brug, står SCANGRIP også over for en lignende opgave. Ifølge SCANGRIP handler det ikke kun om at udvikle bedre arbejdslamper, men om at skabe et produkt, som fagfolk får tillid til gennem mange års brug. For når lyset fungerer år efter år, bliver det en naturlig del af værktøjskassen og de rutiner, som professionelle bygger deres arbejde på.
– Når du kan se detaljerne tydeligt og arbejde komfortabelt gennem en lang arbejdsdag, får du også de bedste forudsætninger for at levere et godt stykke håndværk. Det er derfor, vi mener, at seriøst arbejde kræver seriøst godt arbejdslys, slutter Martin Kjær Petersen.
Se mere her: https://www.scangrip.com/da-dk/om-os/scangrip-for-life
