København vokser forsat. Men ikke så hurtigt som tidligere tyder de nyeste tal på fra Københavns Kommune.
Sidste år kom der omkring 3.000 færre til byen sammenlignet med 2024.
Den lavere befolkningstilvækst skyldes ifølge kommunen selv, at det er blevet for dyrt for særligt de unge at flytte til København.
Ingen boligboble – men her er det blevet en lukket klub
– Det kræver efterhånden en meget høj løn at bo i København, og det bekymrer mig virkelig, når de unge ikke har råd til at flytte til byen længere, siger overborgmester Sisse Marie Welling.
Løsningen er relativt simpel for overborgmesteren og kommunen:
– Vi skal have bygget nye og flere boliger. Ellers ender København som en rigmandsghetto. Det gælder alle boligtyper, og så skal vi altså også have bygget flere midlertidige studieboliger, så flere unge igen kan flytte til byen, siger hun.
I perioden fra 2010-2026 er antallet af boliger vokset med 52.500, mens antallet af familier er vokset med 80.000. Og frem mod 2060 vil der være brug for omkring 70.000 nye boliger til at huse fremtidens mange nye indbyggere.
“Løsningen”, der øgede ubalancen på et todelt boligmarked
Opbremsningen i 2025 får dog ikke kommunen til at rette deres prognoser. De forventer fortsat, at byen frem mod 2060 får yderligere 93.000 indbyggere.
Et sted mellem 2030 og 2035 kommer København ifølge boligprognosen til at ramme 700.000 indbyggere.
