Realdania og Grundejernes Investeringsfond har netop bevilget 6,3 mio. kroner til Dansk Facilities Management (DFM), som gør det muligt at igangsætte udviklingsprojektet ’Tre strategiske spor til mere bæredygtighed i FM’.
– Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at vi retter fokus mod det eksisterende byggeri. Her spiller Facility Management en afgørende rolle. Med bevillingen ønsker vi at undersøge og udvikle viden til dem, der er ansvarlig for drift, og som udvikler den bygningsmasse, vi allerede har bygget, siger projektchef i Realdania, Anne Gade Iversen.

Hvad er Facilities Management og hvorfor skal du vide det?
Projektet er udviklet af DFM i samarbejde med repræsentanter fra Facility Management (FM)-FM-branchen og består af tre strategiske spor:
- Kortlægning, modenhedsmåling og anbefalinger til, hvordan kunstig intelligens kan optimere energiforbrug, ressourcehåndtering og operationelle processer i FM.
- Undersøgelse og udpegning af anbefalinger til organisering, proces og indhold af bæredygtighedsstrategier fordelt på offentlig og privat sektor.
- Kortlægning og fremskrivning af kompetencebehov i FM-branchen samt udvikling af et analyseværktøj, der skal hjælpe FM-ledere i arbejde med kompetenceopbygning.

Et kæmpe uudnyttet potentiale: Første bygninger får svanemærket driften
– Dette projekt er et vigtigt skridt for FM-branchen i Danmark, fordi digitalisering, organisering og kompetencer er helt centrale for at øge bæredygtigheden i FM.
– Vores medlemmer er mere end klar til at accelerere den bæredygtige udvikling i deres organisationer, og de efterspørger praksisnær viden, vejledning og eksempler, der kan understøtte arbejdet. Det er præcis det, vi vil hjælpe på vej med dette projekt, siger direktør Helle L. Rasmussen, Dansk Facilities Management, der i januar 2025 afsluttede et større projekt, som bl.a. resulterede i fem nye tilgængelige guides til branchen.
Det kribler i AI-fingrene
Udviklingschef hos Grundejernes Investeringsfond, Søren Meyer, fortæller, at der hos GI’s medlemmer både er et behov og også en stor efterspørgsel på viden om netop organisering og kompetencer for øget bæredygtighed i det eksisterende byggeri:
– Og så er der ingen tvivl om, at det kribler i fingrene for mange ift. at udnytte potentialet af kunstig intelligens. Men hvordan kommen man i gang, og hvor er de gode eksempler? Det glæder vi os til at følge med i, siger han.