Nordkysten har vundet en hovedentreprise for Energinet og skal i løbet af 2027 og 2028 etablere i alt 69,5 km 400 kV-kabelanlæg.
Kablerne skal etableres på Midt- og Østsjælland som led i udbygningen af Danmarks el-transmissionsnet.
Opgaven omfatter en 7,5 km kabelstrækning mellem Bjæverskov og den kommende transformerstation ved Ringsbjerg samt et dobbelttracé på i alt 62 km mellem Ringsbjerg og Lindehøj med videre forbindelse til Ishøj-linjen.
Presset elnet rammer byggeriet – nu vil regeringen styre projektkøen
– Vi er stolte over, at Energinet igen har valgt Nordkysten til et større 400 kV-projekt, som er en del af den strategiske udbygning af det danske elnet, siger Nordkystens divisionsdirektør Anders Michael Holmstrøm og fortsætter:
– Det nye her er, at vi også får mulighed for at bringe vores erfaring i spil i detailprojekteringen, hvor vi sammen med bygherren skal medvirke til at skabe de bedste løsninger.
To store projekter
I udførelsesfasen forventes omkring 25-30 medarbejdere at være beskæftiget med projektet.
Nordkysten er allerede i gang med anlægsarbejdet i forbindelse med ilandføringen af de nye Øresundskabler i Nordsjælland.
M. J. Eriksson vinder stort Energinet-projekt ved hovedstaden
Med den nye entreprise arbejder virksomheden derfor parallelt på to af Energinets store 400 kV-projekter i de kommende to og et halvt år.
