Mere elektrificering, flere varmepumper, flere elbiler og ladestandere, nye datacentre og produktionsanlæg, og samtidig en grøn omstilling, der skal flytte stadig større dele af energiforbruget over på elektricitet.
Kravene til det danske elnet vokser hastigt, men nettet er flere steder ikke dimensioneret til udviklingen. Det kan få direkte konsekvenser for bygge- og anlægsbranchen, fordi manglende netkapacitet kan blive en barriere for nye byggerier, erhvervsområder og store energi- og industriprojekter.
Energinet-krise mærkes på markedet: Virksomheder kan ikke få leveret strøm
Problemet er efterhånden så alvorligt, at regeringen nu fremsætter et lovforslag om en akutplan for elnettet. Planen skal ikke i første omgang skabe mere kapacitet, men sikre, at den eksisterende kapacitet bliver brugt og fordelt anderledes.
Dermed bliver spørgsmålet ikke alene, hvor hurtigt Danmark kan udbygge elnettet, men også hvem der skal stå først i køen, når flere projekter efterspørger kapacitet, end nettet kan levere.
77 høringssvar
Lovforslaget følger op på den brede politiske forståelse fra 29. juni om at prioritere den begrænsede ledige kapacitet i elnettet.
Forslaget har været i høring og har udløst 77 eksterne høringssvar, hvilket blandt andet har ført til præciseringer af begrebet “netvenlighed”, som skal indgå som et kriterium i prioriteringsmodellen.
Ny energivirkelighed kalder på nye svar fra byggeriet
Det videre arbejde med kriteriet skal ske mellem Energinet, netvirksomhederne og branchen i takt med udviklingen af relevante netprodukter.
Også reglerne for samfundskritiske funktioner er blevet præciseret, og der bliver ikke på forhånd reserveret kapacitet til endnu ukendte funktioner eller nye kunder. Først når der foreligger et konkret projekt eller behov, kan det indarbejdes, og kapacitet reserveres, lyder det.
Skaber ikke mere elnet
For bygge- og anlægsbranchen er akutplanen imidlertid kun én del af en langt større opgave og skal først og fremmest få mere ud af det eksisterende net. Men den løser ikke det grundlæggende behov for at bygge mere energiinfrastruktur.
Samtidig erkender regeringen, at der er behov for både mere elnet, hurtigere udbygning og en langsigtet plan for den energiinfrastruktur, der skal bære elektrificeringen og den grønne omstilling gennem de kommende årtier.
Kritikken rammer igen Energinet: Ikke brug for 10 år lange ventetider
Den 25. august mødes klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa derfor med blandt andre branchen, myndigheder, organisationer og kommuner i Dialogforum for elnettet, der skal komme med input til udfordringer og løsninger.
– Akutplanen hjælper her og nu, men jeg må også være ærlig om, at den ikke løser alle problemerne. Vi skal også tænke langsigtet. Akutplanen er kun det første af mange trin i en genopretningsplan, som handler om at prioritere, bygge, optimere og gentænke vores elnet. Det er dybt nødvendigt med en ny tilgang, hvis vi skal løse krisen. Og det skal vi, siger Samira Nawa.
Kan få betydning til efteråret
Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget, og regeringens plan er, at Energinet og netvirksomhederne kan administrere efter de nye regler, næste gang de skal behandle anmodninger om større nettilslutninger til efteråret.
Dermed kan prioriteringen få konkret betydning for kommende projekter, der er afhængige af større nettilslutninger.
Nedsmeltning: Energinet giver indblik i de store elnet-problemer
Prioriteringsmodellen skal løbende vurderes, og hvis kriterierne viser sig ikke at fungere efter hensigten, kan aftalekredsen blive inddraget i nye politiske drøftelser.
