To gange om året tager Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI temperaturen på medlemsvirksomhedernes forventninger til den kommende periode.
Og den seneste måling, der er foretaget primo april 2026 – og derfor må antages at inkludere virksomhedernes overvejelser ifm. situationen i Mellemøsten – viser, at optimismen er på vej tilbage.
Konflikt i Mellemøsten: Byggebranchen kan rammes hårdt
For i modsætning til de seneste målinger forventer næsten ingen virksomheder en reduktion i antallet af ordre i de kommende seks måneder. Tilmed forventer hele 30 % en større ordrebeholdning.
Det er næsten tre gange så mange, som ved sidste måling.
Han bliver FRIs nye direktør: ”En udfordring, jeg ikke kan sige nej til”
– Det er dejligt at se, at vores medlemsvirksomheder kan begynde at justere lidt på den forsigtighed, der har været god grund til at udvise over det seneste år. Og jeg er i øvrigt stolt af, at vi som samlet branche har kunne fastholde en stabil overskudsgrad på 7,5 % og en uændret eksport gennem hele denne periode.
– Det vidner om, at virksomhederne har været dygtige til at prioritere deres ressourcer og allokere de medarbejdere, der har været tilgængelige, til de rigtige områder, siger adm. direktør i FRI, Henrik Garver.
Den store pharma-fest er klinget af
Fordelt på sektorer ses et billede af, hvad der driver markedet for de danske rådgivningsvirksomheder, påpeger han.
For mens ordrebøgerne inden for byggeri – både erhvervsbyggeri, boligbyggeri og offentligt byggeri – ligger på et nogenlunde stabilt niveau, har der været dramatiske skift i markedet på andre områder.
Den store pharma-fest er klinget af, hvilket ses på en markant lavere ordretilgang inden for sektoren ’Industri og proces’. Men ellers er det en stor tilbagegang inden for energi og en tilsvarende fremgang inden for infrastruktur og anlæg, der er toneangivende:
– Det er nogle interessante tal for sektorerne. Og de understreger virkelig, hvor stor effekt det har på den danske infrastruktur, at der er blevet fastlagt nogle klare rammer, siger Henrik Garver og uddyber:
Stadig flere arbejder som ingeniører – ”de store SMV’er” driver udviklingen
– Nu, hvor vi og bygherrerne har kunnet arbejde inden for parametrene af Infrastrukturplan 2035, er der virkelig kommet gang i de projekter, der længe har været tiltrængt. Det er godt at se.
– Omvendt mangler vi stadig en overordnet plan for hele energiforsyningen og distributionen. Det er en absolut lige så essentiel del af den danske infrastruktur, og her ser vi et marked, der nærmest er ved at gå i stå, hvilket er meget uheldigt.
Vidner om enormt potentiale for vækst
Den store udfordring for de danske rådgivere og ingeniører er stadig en konstant og stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Både ingeniører og andre faggrupper.
En udfordring, der bekymrer Henrik Garver, men som også er tegn på en omstillingsparat branche, mener han:
Trods nedtur: Behovet for ingeniører er højt – særligt de danske
– Det er fortsat vigtigt, at vi arbejder for både at få flere dygtige ingeniører hertil fra udlandet og får uddannet så mange af dem, vi kan.
– For når mere end tre fjerdedele af vores medlemsvirksomheder fortæller os, at de kunne bruge flere, selv på baggrund af en periode med tilbagegang i ordrebøgerne, så viser det et enormt potentiale for vækst i en sektor, der både understøtter omstillingen til et grønnere og sikrere Danmark, men også kan være med til at drive væksten herhjemme.
