I dag udkommer Bygherrebarometeret fra Hubexo (tidligere Byggefakta) og Bygherreforeningen.
Det viser – efter at branchen har haft opadgående kurver de sidste fem år – at 2026 ikke bliver en undtagelse.
Efter første kvartal 2026 lyder forudsigelserne, at bygherrerne vil ende med at igangsætte byggeri for 122 mia. kroner i år, hvilket er en stigning på 7 % i forhold til samme tidspunkt sidste år.
– Det er særligt de private bygherrer, som er inde i en god udvikling med byggeri for 70,1 mia. kroner, siger senioranalytiker Rasmus Schulian fra Hubexo.
Byggeriet vokser, men markedet samler sig om færre og større projekter
– Boligbyggeriet har haft det stærkeste første kvartal siden 2022. Pipelinen er dog ikke helt så stærk for resten året og vil ende på omkring 32 mia. kroner. Derimod bygger private bygherrer i stigende grad kontor og hoteller samt ikke mindst kaserner til forsvaret, uddyber han.
Barometeret ser på pipelinen for store byggeprojekter på over 40 mio. kroner, som er igangsat eller planlægges igangsat i 2026.
Gang i det meste af landet
Han kan desuden berette, at byggeriet i høj grad er koncentreret øst for Storebælt og særligt i hovedstadsområdet:
– Der er planlagt byggeri for 57,1 mia. kroner i Region Hovedstaden, hvilket er en stigning på hele 7 mia. kroner siden samme tidspunkt sidste år. Særligt fylder anden etape af Varmeplan 2030, som skal give fjernvarme til 39.000 kunder i hovedstadsområdet en del.
– Vestforbrænding står med en projektsum på hele 6 mia. kroner. Dertil vokser pipelinen for boliger med godt 1 mia. kroner, og der igangsættes nogle store erhvervsbyggerier.
Konflikt i Mellemøsten preller af på ingeniørbranchen
Desuden fortæller han, at tre ud af de fire resterende regioner også ser ud til at vækste.
Region Sjælland vokser med 5,5 mia. kroner, hvilket dog primært kan tilskrives et delprojekt på Femern-forbindelsen. I Region Syddanmark er der flere lager- og logistikbyggerier, ligesom kasernebyggerier fylder en del.
Nordjylland vokser med 8 %, og her er det kasernerne samt havneanlæg, som trækker opad. Region Midtjylland er den eneste region, som falder. Der er f.eks. planlagt boligbyggerier for ca. 2 mia. kroner mindre end på samme tidspunkt sidste år.
Stigende priser og konfliktniveau
Trods umiddelbart pæne væksttal for byggeaktiviteterne i Danmark er der udfordringer forude, lyder det i den nye analyse fra Hubexo og Bygherreforeningen.
Politisk chef i Bygherreforeningen, Jesper Malm, der er en af forfatterne til den nye rapport, forklarer:
– Vi kan se, at landets bygherrer oplever prisstigninger på materialer som deres største udfordring lige nu. På en skala fra 1 til 5 angiver bygherrerne i snit en bekymring på 3,9 for prisstigninger. Det har vi ikke set siden 2022, da krigen i Ukraine brød ud.
– Det skaber en øget uro blandt bygherrerne og vil med al sandsynlighed sætte sig i markedet i forhold som flere aflyste projekter og flere konflikter.
Certificeringsordninger til håndværksfag vil skade både branchen og hele Danmark
Han henviser konkret til, at bygherrerne i stigende grad er usikre på gennemførelsen af deres projekter. 30 % anslår, at de vil skulle aflyse projekter det kommende år, og 28 % ved ikke, om de skal aflyse projekter.
Det er store stigninger bare i forhold til for et halvt år siden, hvor 23 % ville udskyde, og 18 % svarede ”ved ikke”. Samlet set er usikkerheden for nye projekter altså steget med 17 procentpoint siden efteråret.
– Flere bygherrer svarer desuden, at der er et stigende konfliktniveau i branchen og anfører budgetoverskridelser som den primære årsag. Vi ved, at pludselige prisstigninger kan være svære at håndtere i branchen. Erfaringerne fra for fire år siden er, at det kan lede til flere problematiske konkurssager, siger Jesper Malm.
Bygherrernes identitet skal være mere tydelig
Bygherrebarometeret viser også, at færre bygherrer prioriterer bæredygtighed højere, end de rent lovmæssigt er forpligtet til.
54 % af nybyggeri i 2026 går længere end juridisk påkrævet i deres bæredygtighed, hvor det for bare tre år siden var 71 %.
– Tallene tyder på, at færre bygherrer prioriterer bæredygtighed højt. Det skal dog også ses i lyset af, at den statslige regulering er strammet til løbende over årene. Det er på sin vis en naturlig udvikling, at færre går længere, end loven kræver, når reguleringen bliver mere ambitiøs.
