Som den første kontorbygning i Norden er OK’s nye kontor blevet tildelt Svanemærket, det officielle nordiske miljømærke.
Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på 3.200 m2 etageareal.
Fremtidens byggeri skal være klimaneutralt i 2050 – men: Skal vi bygge mindre eller skal vi bygge smartere?
– Vi er meget glade for resultatet og de nye omgivelser, der giver vores kollegaer nogle rigtig gode rammer. Samtidig er vi stolte over, at det bliver i Nordens første svanemærkede kontorbygning, hvor vi har haft et stort fokus på bæredygtighed og genanvendelse af materialer, siger Stina Bonde, HR-direktør i OK.
Grundlæggende er formålet med Svanemærket byggeri at reducere den samlede belastning af miljø og klima. Derfor stilles der skrappe krav til de materialer, der anvendes i byggeriet, ligesom der er krav til byggeproces, håndtering af affald og genanvendelse.
Bofællesskab skal frigøre boliger til børnefamilier i Aarhus
Det nye kontorhus består blandt andet af genbrugte mursten og CO2-reduceret beton.
– Det har været helt naturligt for os at tænke bæredygtigt i forbindelse med det nye byggeri. Vi har allerede næsten 300 svanemærkede vaskehaller, og det giver rigtig god mening for os, at den nye kontorbygning også bærer svanemærket, siger Stina Bonde.
Aarhus Amtssygehus fra 1935 godkendt til kontorlandskab
Foruden det 3.200 m2 store kontorhus er der også etableret en parkeringskælder på 2.000 m2 med plads til ca. 50 biler.
Dermed favner OK’s hovedkontor samlet set ca. 13.000 m2.
Genbrugte betonelementer får nyt liv i fremtidens byggeri
Forventningen er også, at det nye byggeri vil få certificeringerne DGNB Guld og DGNB Hjerte, som er en bredere vurdering af bygningens miljømæssige, økonomiske og sociale kvaliteter.
NCC har haft hovedentreprisen på projektet, mens Tri-Consult har været tilknyttet som totalrådgiver. Bygningen er tegnet af GPP Arkitekter med LYTT Architecture som landskabsarkitekt.
