Genbrug: Nu går vi fra babyskridt til storskala

En ny lov skal få byggeriet til i højere grad at genanvende og genbruge byggematerialer, og får direkte betydning for både bygherre og nedriver.
De nye regler indebærer en plan for materialerne sortering på pladsen og genbrug fremfor deponi.
De nye regler indebærer en plan for materialerne sortering på pladsen og genbrug fremfor deponi.

Folketinget har vedtaget en lov, som gældende fra d. 1. juli 2024 skal i højere grad skal få byggebranchen til at genanvende og genbruge byggematerialer.

Læs også: Arkitektur skal være livgivende – Building Green viser hvordan

Loven betyder bl.a., at der ifm. totalnedrivninger af bygninger over 250 m2 skal udarbejdes en standardiseret nedrivningsplan, som bl.a. skal indeholde en miljø- og ressourcekortlægning; bygherre skal have en uddannet miljø- og ressourcekoordinator tilknyttet, og nedriver skal have en uddannet ressourceperson tilknyttet, ligesom selve nedrivningsvirksomheden skal autoriseres.

På Teknologisk Institut er Lise Lyngfelt Molander, som til daglig er forretningschef for bæredygtighed, glad for de nye krav.

- Der er brug for regler for at rykke branchen, siger Lise Lyngfelt Molander, som til daglig er forretningschef for bæredygtighed, Teknologisk Institut.
– Der er brug for regler for at rykke branchen, siger Lise Lyngfelt Molander, som til daglig er forretningschef for bæredygtighed, Teknologisk Institut.

– Selvfølgelig skal vi være bedre til at genbruge materialer fra vores bygninger. Der ligger rigtig meget viden, og der findes mange gode eksempler på, at det sagtens kan lade sig gøre. Ja, det koster noget, ja, det er mere besværligt end at rive ned og brænde af, men vi har ganske enkelt ikke råd til at lade være – hvis vi værdsætter vores klima og vores planet, siger hun.

Brug for regler for at rykke branchen

Med de nye regler, som indebærer en plan for materialerne, sortering på pladsen og genbrug fremfor deponi, ser Lise Lyngfelt Molander frem til, at branchen vil gå fra de babyskridt, hun mener, der er i dag, til den storskala inden for genbrug, som er målet:

– Der er brug for regler for at rykke branchen. Derfor er det yderst positivt, at der nu kommer helt konkrete regler, for det vil tvinge hele branchen til at rykke sig, og eftersom der både eksisterer den viden, der er brug for, og der ligger mange frontrunner-eksempler, så er vi helt klar til det ryk i branchen, siger Lise Lyngfelt Molander.

Retningslinjer, viden og materialepas

På Teknologisk Institut er netop genbrug og genanvendelse noget af det, man igennem mange år har udviklet viden indenfor.

Læs også: Lokale projekter får hovedrollerne på Building Green Aarhus

Både via en række udviklingsprojekter inden for alt fra beton til træ og murværk, men også ved at udarbejde dokumentation af bl.a. styrkemåling af eksisterende murværk, som er med til at sikre, at det er muligt at lade de bærende konstruktioner stå, da det nu kan dokumenteres, at de kan bære langt mere end man troede før i tiden.

– Lige nu er vi både ved at udarbejde retningslinjer for direkte genbrug af store betonelementer i projektet (P)RECAST, og vi er i gang med at skabe et vidensgrundlag for bedre genbrug af træ i projektet Woodcircles, ligesom vi arbejder med at lave et materialepas for genbrugsmaterialer – både så vi kan blive bedre til at genbruge det vi har i dag og så vi kan sikre lettere adgang til genbrug i fremtiden, forklarer Lise Lyngfelt Molander.

Debat på Building Green

På Årets Building Green i Aarhus sætter Teknologisk Institut netop fokus på selektiv nedrivning:

– Vi ser frem til at afholde en debat på Innovations Stage torsdag den 11. april, hvor vi bl.a. debatterer sammen med Miljøstyrelsen, Norrecco, Kingo Karlsen og Region Sjælland.

Læs også: Debat: Sundere og mere bæredygtige byer begynder i byplanlægningen

– Her kommer vi bl.a. til at stille spørgsmål til, hvad de nye regler kommer til at betyde mere præcist og om de nye krav vil kunne fremme den nødvendige cirkulære økonomi i byggeriet, som det forventes? Vi skal også se på om kravene kræver nye kompetencer hos nedriverne og i så fald hvilke? Og så skal vi snakke om, hvorvidt branchen overhovedet er klar til at få indført de nye regler, som de selv har været aktive i at efterspørge, siger Lise Lyngfelt Molander.

Relateret indhold