Danske Byggecentre fejrer 125-års jubilæum

Brancheforeningen fylder 125 år og ser mod en fremtid i bæredygtighedens og dokumentationens tegn, fortæller formanden.
Ifm. Danske Byggecentres 125-års jubilæum understreger formand Thorbjørn Sejer, at dokumentation af byggematerialers oprindelse, produktionsprocesser og miljømæssige fodaftryk i de kommende år vil blive stadig vigtigere.
Ifm. Danske Byggecentres 125-års jubilæum understreger formand Thorbjørn Sejer, at dokumentation af byggematerialers oprindelse, produktionsprocesser og miljømæssige fodaftryk i de kommende år vil blive stadig vigtigere.

Brancheforeningen Danske Byggecentre fejrer i dag sit 125-års jubilæum, og formand Thorbjørn Sejer sætter i den forbindelse fokus på omskiftelighed i historisk perspektiv:

– Vi og byggeriet har stået over for økonomiske kriser, 2. verdenskrig, politiske ændringer og teknologiske fremskridt. Det har været en periode, hvor byggeriet har ændret sig, og hvor byggeriet og kravet til bygninger har ændret sig markant, siger han og henviser til branchens ansvar for bæredygtighed og behovet for øget dokumentation af byggematerialer.

Læs også: Danske Byggecentre støtter kravet om flere LCA-konsulenter i byggebranchen

Han fortæller, at foreningen med lovgivningsmæssige og moralske krav om sænkning af CO2-udledningen ser en stigende efterspørgsel efter byggematerialer, der ikke kun opfylder standarderne for kvalitet og holdbarhed, men også for miljømæssig og social ansvarlighed:

– EPD’er, certificeringer og standarder, der fremmer ansvarlig forvaltning af ressourcer vil spille en central rolle i valg af byggematerialer. Det er vores mål at være i front for denne udvikling og aktivt fremme brugen af dokumenterede byggematerialer og praksisser.

– Vi vil fortsætte med at samarbejde med producenter, leverandører, lovgivere og andre interessenter for at skabe en mere bæredygtig fremtid for byggebranchen i Danmark.

Relateret indhold