200 afdelinger får energi-screening

Danmarks største boligenergitjek er på vej hos boligselskabet Sjælland.
Udskiftning af gammeldags energisparepærer til LED-belysning sparer 80 procent af energien, viser tal fra Hedeboparken i Roskilde. Den slags projekter skal nu sættes i gang i alle boligområder, hvor det kan betale sig.

Boligselskabet Sjælland laver nu et omfattende energitjek af samtlige boligafdelinger i boligselskabet. Det betyder at boligselskabets 200 boligafdelinger bliver gennemgået af energirådgivere inden 2020. Det skal afdække alle de energibesparelser, det kan betale sig at gennemføre.

Og rapporterne skal ikke bare laves for at ligge på en hylde. I Boligselskabet Sjælland forventer energikonsulent Ulrik Knuth-Winterfeldt, at der bliver sat gang i over 1.000 energiprojekter på baggrund af rapporterne.

… vores energiscreening fortæller præcis, hvad der kan betale sig på den enkelte bygning.

Energikonsulent Ulrik Knuth-Winterfeldt Boligselskabet Sjælland

– Vi ser på den langsigtede besparelse, og et meget, meget forsigtigt gæt er, at vi kan spare 20, måske 30 millioner kWh el og varme frem mod 2020. Vores første skridt var at fastslå, at vi ikke kan bruge de lovpligtige energimærker som beslutningsgrundlag for energibesparelser. Derfor laver vi en egentlig energiscreening af ejendommene, forklarer Ulrik Knuth-Winterfeldt og tilføjer:

– Energimærkerne kan man sammenligne to forskellige bygninger med, ligesom når man sammenligner to køleskabe i hvidvareforretningen, mens vores energiscreening fortæller præcis, hvad der kan betale sig på den enkelte bygning, uddyber han.

Billig og effektiv med udbud

Boligselskabet er klar til at sætte handling bag rapporterne, og har allerede reserveret en pulje på 50 millioner kroner. Det er penge, der rentefrit kan finansiere energiprojekter med under fem års tilbagebetalingstid. Puljen medfører, at et meget stort antal projekter kan sættes i gang på ret kort tid. Derfor vil boligselskabet samle opgaverne i udbud, hvor det giver mening.

– Vi kommer til at se LED-belysning, ventilation, isolering af rør og udskiftning af pumper gå igen. Når det giver mening, vil vi samle projekterne i større udbud. Det er vores erfaring, at det skærer rigtig meget af prisen, og det gør jo lejernes besparelse større, konstaterer han.

Første områder på vej

Allerede i 2016 forventer Ulrik, at der ligger rapporter på de første 60 boligområder og i 2017 følger yderligere 60 efter. Så er cirka halvdelen af boligselskabets boligområder gennemgået, og resten følger efter frem til 2020.

Energiprojekterne bliver indpasset med andre arbejder på ejendommen, så forbedringerne bliver udført så billigt som muligt.

Boligselskabet Sjælland tjekker nu energiforbruget i alle boligafdelinger. Energikonsulent i Boligselskabet Sjælland Ulrik Knuth-Winterfeldt forventer dermed over 1.000 energiprojekter i de kommende år. Det betyder, at Boligselskabet Sjælland investerer mindst 50 millioner kroner i energibesparelser, der vil give beboerne en lavere husleje.

Nye ventilationssystemer sparer strøm og store mængder varme. I Karlemoseparken i Køge er alle ventilatorer udskiftet, og samtidig styres ventilationen efter lejlighedens behov.
Nye ventilationssystemer sparer strøm og store mængder varme. I Karlemoseparken i Køge er alle ventilatorer udskiftet, og samtidig styres ventilationen efter lejlighedens behov.

Relateret indhold