Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi
- Det nye innovationscenter skal fra 2021-2024 arbejde med identifikation af emissionskilder og -effekter bl.a. med fokus på videreudvikling af on-site måleteknologier til monitorering af emission af klimagasser og luftforurening. Fokus vil også være på udbygning af disse løsninger til anvendelse over større områder, samt på digitaliseringsløsninger, modeludvikling til beslutningsværktøjer og forudsigelse af effekter. Dette inkluderer følgende delmål og delleverancer:
- – Identifikation af emissionskilder og -effekter
- – Undgå udledningen af emissioner ved udvikling, test og implementering af løsninger til nedsættelse af disse
- – Fjerne klimagasser og luftforurening gennem udvikling, test og implementering af
- luftrensningsløsninger.
- Implementeringen af dette skal sikres gennem:
- – Viden og sparring med danske virksomheder om løsninger til sikring af ren luft
- – Udvikling af nye forbedrede løsninger i samarbejde med danske virksomheder
- – Dokumentation af effekter af indsatser til reduktion og fjernelse af emissioner via implementering og udvikling af nye måleteknologier og sensorer
- – Etablering af beslutningsgrundlag for myndigheder i forhold til interventioner, skærpede klima- og miljøkrav samt håndhævelse af kravene.
Sikring af ren luft og mindre udledning af klimagasser er hovedfokus for en ny indsats, som Teknologisk Institut skal lede til og med 2024 – bl.a. med opbygning af Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi. Visionen er at skabe nye renluft-løsninger og udvikle teknologier, der gavner både klimaet og menneskers sundhed.
– Danske virksomheder er i dag verdensledende inden for udvikling og implementering af nye teknologier, der sikrer ren luft – både ude og hjemme. Vi ser også en markant øget indsigt i de skadelige effekter af luftforurening og klimamæssige udfordringer ved emissioner af f.eks. metan, hvilket bevirker, at både samfund og virksomheder hele tiden skal forholde sig til skærpede krav og nye målsætninger. Derfor er det afgørende, at vi konstant er på forkant teknologisk til gavn for menneskers sundhed og fremtidens klima, og som også kan fremme dansk eksport, siger Sune Dowler Nygaard, direktør, Teknologisk Institut.
Luftkvalitet og klima hænger sammen
Ni ud af ti mennesker på verdensplan indånder dagligt forurenet luft – i Danmark dør omkring 4.200 årligt af følgerne. Samtidig efterlader FN’s nyeste alarmerende klimarapport ingen tvivl om konsekvenserne af mange års udledning af klimagasser.
– Der er i mange tilfælde overlap mellem kilder til luftforurening og udledning af klimagasser. Derfor er der også ofte overlap mellem de teknologier, der skal til for at skabe forbedring for både sundhed og klima. Af den grund er det oplagt at samle dele af indsatsen for de to globale udfordringer, siger Jacob Ask Hansen, der er centerchef og leder resultatkontrakten på Teknologisk Institut.
På Teknologisk Institut arbejder mere end 50 specialister aktivt på at udvikle løsninger relateret til ren luft og drivhusgas-emissioner. Med innovationscenteret sættes der en ny ramme for samarbejdet mellem industriens partnere og Teknologisk Institut om at udvikle og implementere nye renluftteknologier.
Luftforurening og klimagasser skal monitoreres bedre
Resultatkontrakten hviler på tre ben eller indsatsområder: identifikation, reduktion og fjernelse. Identifikation handler om at udvikle og forbedre de avancerede måleteknologier og sensorer, der bruges til at karakterisere udledning af klimagasser og luftforurening.
– For at kunne sætte ind over for luftforurening og CO2-udledning er man nødt til at kende omfanget og kilderne til udledningerne. Det lyder måske banalt, men er mere kompliceret end som så. Dokumenteret viden om bidraget fra forskellige kilder er derfor et vigtigt led i at kunne prioritere indsatsen, siger centerchef Jacob Ask Hansen.
Et delmål i resultatkontrakten er derfor at skabe større indsigt i de aktuelle udledninger gennem udvikling af nye on-site målemetoder, sensorer og emissionsmodeller, så luftforurening og klimagasser bedre kan monitoreres. Samtidigt spiller målemetoderne en vigtig rolle i at kunne dokumentere effekten af nye teknologier og tiltag, der reducerer luftforurening og emissioner.
Vil fjerne uønskede partikler fra luften
Vores indendørs luftmiljø kan for eksempel påvirkes af kemikalier fra materialer, udåndingsluft, tobaksrøg og brug af brændeovne, og de fleste kender til de gener, som dårlig luftkvalitet kan medføre. Aktiviteterne i resultatkontrakten vil sikre udvikling og implementering af teknologi, der kan rense forurenet luft, før vi bliver udsat for den.
I resultatkontrakten vil Teknologisk Institut bl.a. arbejde med at udvikle og optimere intelligente ventilations- og luftrensningssystemer, der kombineret med sensorbaseret styring sikrer en høj indendørs luftkvalitet.
– Med avanceret udstyr kan vi teste og dokumentere forskellige luftrensere og luftfiltre. Det giver os mulighed for at bidrage til udviklingen af teknologier, der mere effektivt renser luften, hvad enten det er fra eksempelvis en skorsten, en kostald eller en emhætte og på sigt hermed sikre, at skadelig luftforurening eller klimagasser ikke indåndes, siger centerchef Jacob Ask Hansen.
Læs mere under billedet…
20 % flere partikler
I Mårslet ved Århus har Teknologisk Institut også gang i et mere jordnært projekt, der skal teste, om udledningen af partikler fra brændeovne i et parcelhuskvarter kan mindskes vha. bl.a. udskiftning af brændeovne, installation af filterløsninger og ændrede optændingsvaner.
Projektet startede i vinteren 2020, hvor sensorer målte mængden af mikroskopiske partikler mindre end 2.5µm i diameter – såkaldt PM2.5. Når der ikke var blus i brændeovnene, lå koncentrationen på cirka 10 mikrogram per kubikmeter (µg/m3). Det er på niveau med WHOs grænseværdi på 10 µg/m3, men langt under EU’s grænseværdi på 25 µg/m3.
Når der så blev tændt op i brændeovnene, sås stigning af partikler på omkring 20 %, svarende til ca. halvdelen af EU’s grænseværdi for PM2.5.
– Tallene her er interessante, fordi vi har målt luften lige der, hvor folk med brændeovne bor. Det er ikke gjort før. Lovgivningen på det her område baserer sig på laboratoriemålinger og modelberegninger, men virkeligheden kan godt se anderledes ud, fortæller Jacob Ask Hansen.
I løbet af vinteren 2021-2022 vil Teknologisk Institut igen måle, hvad der sker, når borgerne hen over vinteren 2021-22 tænder op i deres brændeovne, der nu er udstyret med f.eks. filternløsninger. En sammenligning vil dermed kunne vise, hvor meget de nye teknologier og løsningerne kan nedbringe udledningen af sodpartikler fra brændeovne.
Dette projekt er støttet af Miljøstyrelsens Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) og finder sted med deltagelse af en række leverandører af brændeovns- og filterteknologi samt DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og Aarhus Kommune.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';