Bilerne skal gemmes væk i nyt stort p-hus i Sydhavnskvarteret

Aarhus Kommune igangsætter en åben idékonkurrence om et parkeringshus, der ud over sin primære funktion skal være omdrejningspunkt for aktivitet, kreativitet og socialisering i området.
Parkeringshuset skal koble sig på bydelens interne forbindelser, herunder Kulkransporet, så der skabes en ny direkte gangforbindelse mellem parkeringshuset og Banegården. Foto: Colourbox.
Parkeringshuset skal koble sig på bydelens interne forbindelser, herunder Kulkransporet, så der skabes en ny direkte gangforbindelse mellem parkeringshuset og Banegården. Foto: Colourbox.

Sydhavnskvarteret i Aarhus skal have stort p-hus.

Området er kendetegnet ved et mangfoldigt og forskelligartet kulturmiljø med en god blanding af kunstnere og kreative erhverv. I fremtiden vil Sydhavnskvarteret blive et mangfoldigt erhvervsøkosystem med plads til både iværksættere, erhvervsfolk, udøvende kunstnere, socialt udsatte og besøgende.

Det er ambitionen, at området bliver både sammensat og levende med aktive byrum og rekreative faciliteter. Den næste brik i denne udvikling er områdets kommende parkeringshus.

I Sydhavnskvarteret ønsker Aarhus Kommune, at der skal være en meget lille andel af overfladeparkering i byrummene for at sikre kvalitet og anvendelighed i de kommende gader og pladser. Derfor vil det kommende parkeringshus servicere størstedelen af områdets parkeringsbehov, og det kommer til at rumme op til ca. 700 parkeringspladser.

Ambitionerne for det nye parkeringshus er høje. Ligesom alle andre kommende byggerier i bydelen skal parkeringshuset kunne tilbyde byens og bydelens brugere funktioner og arkitektur, der understøtter de visioner, Aarhus Kommune i samarbejde med brugerne og borgerne har fastlagt for Sydhavnskvarteret.

En del af den åbne forbindelse

Det nye parkeringshus skal være omdrejningspunkt for aktivitet, kreativitet og socialisering. Huset skal koble sig på bydelens interne forbindelser, herunder Kulkransporet, så der skabes en ny direkte gangforbindelse mellem parkeringshuset og Banegården. Huset skal fremstå levende og vedkommende for den nye bydel med en høj grad af aktive, åbne facader i mødet med byens øvrige gaderum.

Idékonkurrencen skal derfor gentænke parkeringshuset som et aktivt mødested i fremtidens Sydhavnskvarter.

Konkurrencemateriale her.

Relateret indhold