Om projektet
- Byggeperiode: Juni 2018/december 2020
- Areal: 66.000 kvm.
- Budget: 850 mio. kr.
- Bygherre: Bricks A/S
- Arkitekt: AART architects A/S
- Landskabsarkitekt: Schønherr A/S
- Ingeniør: Rambøll Danmark A/S
- Rådgiver: Briq Group ApS
UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af boliger, erhverv og butikker samt p-kælder, i alt 66.000 kvadratmeter, heraf 26.00 kvadratmeter under jorden, og 40.000 over jorden.
Der skal opføres 157 ejerlejligheder, 60 lejelejligheder samt erhverv i to karréer i varierende højde op til 16 etager med et grønt område samt et lille stræde imellem sig. På alle otte sider af de to bygninger kommer der butikker og restauranter i gadeplan og med strædet som et levende midtpunkt for det hele.
I den nordlige bygning bliver hele stueetagen indrettet som markedshal, der breder sig også op på førstesal og ned i kælderplan. På to etager over markedshallen er det desuden planen at indrette et kontorområde, hvor små virksomheder og enkeltpersoner kan leje sig ind.
I kælderen kommer der et i crossfit-og fitnesscenter. Dertil skal der opføres en Føtex dagligvareforretning på alt 2.000 kvadratmeter samt en række bydelsfunktioner som for eksempel lægeklinik, tandlæge, apotek og ejendomsmægler. På førstesalen og i de to øverste etager i den nordlige bygning etableres en restaurant.
Aart A/S har udarbejdet skitser i samarbejde med Schønnherr landskabsarkitekt, de fortsætter med at projektere sammen med Rambøll A/S på ingeniørsiden. Briq Group ApS er rådgiver på indretning af Markedshallen. Byggearbejdet er udbudt som totalentreprise i indbudt licitation. De indbudte er valgt men kan ikke oplyses.
Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af enfamilies boliger.
Byggefakta overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.