MT Højgaard Danmark har indgået kontrakt med Sund & Bælt om renovering og udskiftning af brolejer på Storebæltsforbindelsens Vestbro.
Kontrakten har en værdi på 232 mio. kr.
Det handler om renovering af i alt 188 brolejer, hvor 44 brolejer helt skal udskiftes.
Brolejerne er langsomt ved at nærme sig afslutningen på sin levetid, oplyser Sund & Bælt.
En af landets mest trafikerede broer skal renoveres
– For os er det her en særlig opgave. Højgaard & Schultz var med til at opføre Vestbroen i 1994, og to år senere var Monberg & Thorsen entreprenør på Østtunnelen, siger Henrik Olesen, der er Fagdirektør for Anlægskonstruktioner i MT Højgaard Danmark.
– Så med ordren skriver vi også virksomhedshistorie, når vi nu skal være med til at forlænge levetiden på broen, som vi selv var med til at opføre.
Arbejdet vil foregå i tre omgange med start april 2027. Det afsluttes i november 2029.
Specialløsning, der ikke forstyrrer trafikken
Storebæltsforbindelsen blev sidste år brugt af 14 mio. trafikanter.
Hos MT Højgaard Danmark har de et ønske at løse opgaven, så den heftige trafik forstyrres så lidt som muligt, men samtidig uden at de skal arbejde fra vandet med høj bølgegang.
Til det formål har de måtte lave en specialudviklet løsning.
Ny bro-asfalt snart klar på royal overgang
– Måden vi gør det på, er ved at opsætte midlertidige arbejdsplatforme mellem bropillerne. De understøttes og forbindes af store gangplatforme, der bliver monteret fast til hinanden på hver side, siger Henrik Olesen og fortsætter:

– Herfra kan arbejdet udføres nedefra uden at påvirke vej- og togtrafikken på Storebæltsforbindelsen.
Gangplatformene vejer cirka 14,7 ton, er 1,5 meter brede og 33 meter lange og består af 7 præfabrikerede ståldele i varmforzinket stål.
Arbejdsplatformene vejer cirka 11,2 ton og enkelte dele bliver udstyret med lifte.
Alle platforme er udstyret med hydrauliske justeringssystemer, som gør det muligt at tilpasse konstruktionen til de niveauforskelle, der vil opstå, da Vestbroens jernbanebro og vejbro ikke er lige høje.
