AI kan løfte produktiviteten, men udfordrer byggeriets vej til erfaring

Kunstig intelligens kan give rådgiverne et tiltrængt produktivitetsløft. Men når teknologien overtager opgaver, som unge medarbejdere tidligere lærte faget gennem, opstår et nyt problem, påpeger forretningsdirektør fra Niras.
- Vi mangler arbejdskraft, og AI kan hjælpe os. Men så skal vi samtidig finde ud af, hvordan de unge får den erfaring, som de tidligere fik gennem de opgaver, AI nu løser, siger forretningsdirektør i Niras, Niels Elliot Brøchner.

AI kan løse stadig flere af de opgaver, som tidligere krævede arbejdstimer hos rådgivende ingeniører. Og for en branche med mangel på arbejdskraft lyder det umiddelbart som en gevinst.

Men samtidig opstår en udfordring med den næste generation af specialister, påpeger forretningsdirektør i Niras, Niels Elliot Brøchner, der senest fremhævede dilemmaet på Hubexos Projektmarkedet 2027.

– Vi skal selvfølgelig tage produktivitetsgevinsten. Vi mangler arbejdskraft, og AI kan hjælpe os. Men så skal vi samtidig finde ud af, hvordan de unge får den erfaring, som de tidligere fik gennem de opgaver, AI nu løser, siger han.

Læs også

Brancheprofiler i debat om byggeriets største udfordringer

Niels Elliot Brøchner minder om, at meget af den rutineprægede produktion også har været træning, som har giver yngre medarbejdere “kilometer i benene”:

– Men når teknologien fjerner læringsvejen, kan løsningen på dagens arbejdskraftproblem dermed være med til at skabe morgendagens kompetenceproblem.

AI kan ikke skrive under

Dilemmaet bliver endnu tydeligere, når spørgsmålet falder på ansvar.

En AI-model kan hjælpe med at analysere, beregne og producere, men ansvaret for resultatet forsvinder ikke, lyder det fra direktøren:

– Der skal stadig være et menneske, der kan stå på mål for det, vi afleverer. Hos Niras har vi blandt andet arbejdet med kontrolpunkter, hvor arbejdsprocessen stoppes undervejs, så der foretages en menneskelig faglig vurdering, fortæller Niels Elliot Brøchner, men vender tilbage til kompetencerne, som kontrollen kræver.

Læs også

Byggeriet bruger for mange kræfter på det, virksomhederne ikke selv kan styre

– Hvis medarbejderen ikke selv har erfaring nok til at genkende en fejl, bliver det vanskeligere at kontrollere maskinens output.

– Det interessante er måske ikke, hvor meget AI kan lave for os. Det er, hvad vi mennesker fortsat skal kunne for at vurdere, om det, AI laver, er rigtigt.

En ny vej til erfaring

Det betyder ikke nødvendigvis, at de unges læring forsvinder. Men den kan komme til at se anderledes ud, vurderer han.

– Hvis AI overtager dele af den traditionelle produktion, skal rådgivervirksomhederne måske mere bevidst skabe de læringssituationer, der tidligere opstod automatisk gennem arbejdet.

Niels Elliot Brøchner giver eksempler som gennem kvalitetssikring, faglig sparring, simuleringer eller ved at lade yngre medarbejdere arbejde tættere sammen med erfarne specialister, mens AI kan frigøre tid fra rutineopgaver til mere komplekse faglige problemstillinger.

Læs også

Konflikter koster byggeriet milliarder, men kontrakten kan ikke løse alt

Potentialet og risikoen eksisterer derfor samtidig, siger han:

– Vi skal ikke beskytte gamle arbejdsprocesser, bare fordi det var sådan, vi selv lærte faget. Men vi skal være sikre på, at vi erstatter læringen med noget andet.

– Produktivitetsgevinsten er for attraktiv, og arbejdskraftbehovet for stort til blot at holde teknologien ude. Men teknologien ændrer samtidig den måde, faglighed bliver opbygget på. Og jo mere AI kan overtage, desto vigtigere bliver det at beslutte, hvad mennesker fortsat skal lære selv.

Relateret indhold