Sweco henter tre specialister ind, der skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger inden for klimasikring.
Det drejer sig om Theis Raaschou Andersen, forskningschef på VIA University College, Bo Kempel, fagchef i Aarhus Vand, samt Carsten Christiansen, afdelingsleder for Natur, Vand og Jord i Køge Kommune.
Norconsult køber rådgiver med 46 ansatte og udvider i Jylland
Theis Raaschou Andersen bliver afdelingschef i Vand & Klima i Vestdanmark, Bo Kempel bliver fagchef samme sted, og Carsten Christiansen bliver teamchef i Vand & Klima i Østdanmark.
– Det er svært at finde profiler som de tre, der har så omfattende indflydelse på den danske vandbranche og lige så stor erfaring med de udfordringer, samfundet ser ind i, siger Louise Skytte Clausen, direktør for Klima, Miljø og Bæredygtighed i Sweco.
En nødvendig rekrutteringsindsats
Rekrutteringsindsatsen er ifølge Sweco nødvendig for at følge med den stigende efterspørgsel på løsninger, som følger med det ændrede klima.
– Vi skal hjælpe med at løse de opgaver, som kommer i takt med flere ekstremhændelser, der presser vores samfund og kræver mere fokus på vandhåndtering, siger Louise Skytte Clausen og fortsætter:
– Så vi er i gang med at udvide ret markant for at være klar til kunderne.
Sweco går tilbage i nyt kvartalsregnskab
Frem mod 2030 håber Louise Skytte Clausen at fordoble antallet af medarbejdere i afdelingen.
